Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 2. juni 2025


"Naa nej, men Lord Kestervin var Englænder, og han vimsede omkring og var utaalelig og studerede hele Tiden Togplanerne." "Men jeg vilde have en Kammertjener." "Og de var alle ubehagelige og ligegyldige imod deres stakkels Koner! Og de kedede sig og var kedelige! Een fortalte lange Historier, og én proppede sig med Mad, og én aabnede sin Kones Breve, før hun kom ned!"

Gud véd, hvor jeg skal tage hen og bo! Maaske til Paris naturligvis, hvis jeg ikke blive gift med Hr. Carruthers, jeg antager ikke, at det er kedeligt at være gift. I London syntes alle de gifte Koner at have det dejligt, og de havde ikke videre meget Vrøvl med deres Mænd. Fru Carruthers forsikrede mig altid, at Kærlighed var ganske unødvendig i Ægteskabet.

Vi opfangede alligevel lidt af det, og det lød rædsomt, hvad det saa end var om. Jeg gad nok vide, om jeg bliver saadan, naar jeg bliver gift. Det haaber jeg ikke! Det er ikke underligt, at gifte Mænd er nødt til at sige smukke Ting til andre Damer, hvis deres Koner er saadan, naar de kommer hjem. Jeg forsøgte paa at være elskværdig imod en Dame, som sad ved Siden af mig.

Børnene lavede Mænd og Koner af brun Dejg, der tilsidst blev ganske skiden. Moderen var i hvidt Forklæde og Faderen gik omkring og var angst for, at hun skulde skade sine Hænder. Moderen skulde altid gøre det sidste, hun smurte Æggehviden paa Kagerne og hun satte Øjnene i de brune Mænd. -Nu maa jeg, nu maa jeg, sagde hun.

"Ja forlovede Herrer kan det nok ikke nytte at komme til ... Min Svigersøn er ogsaa saa forfærdelig optagen af sin Kæreste," henvendte hun sig paany til Fru Ellis. "Det er Ungdommen, Fru Herding. Vi to gamle Koner er nok færdige med at gøre vores Lykke. Men det maa vi tilgive ham." "Ja, vi maa nok saa. Vi to holder sammen, lille Fru Ellis ..."

Men saa blev han træt til sidst og sagde til sine Koner, at de skulde føre ham til Havet. De vidste nu, at han ikke vilde leve længere, og saa klædte de ham i Fangstdragt, saaledes som vi plejer at gøre ved Lig. Han vred Ansigtet i Smerte, da de trak Pelsen ned over de dybe Saar; saa bar Konerne ham ud og satte ham paa en Skrænt, der faldt ud i Havet.

Medens han nu levede der med hende som Kone, kom der en Mand paa Besøg. „Skal vi to ikke bytte Koner?“ sagde den fremmede engang paa en Kajaktur. „Umuligt! Hun er saa let til at blive skinsyg!“ Og den fremmede maatte rejse bort uden at faa sin Vilje. Pebersvenden havde ikke villet laane sin Kone ud, fordi der var den Ejendommelighed ved hende, at hun kom til at lugte af Ræv, naar hun blev svedt.

I æ ells goe moe jerses Koner paa den Egn, skae love. Onkelen ler, saa der staar Kagesmuler fra hans Mund langt ind over Dugen. Hendrik! Tanten ser stift paa ham. Han er ved at kløjs. Husmændene blotter lige Tænderne. Der sidder Kagerester langs Gummerne. Lis bliver sendt ud af Stuen igen. Husk dow paa hinner, Hendrik, hvae du saaen sier. Hun æ da begyndt o kær'stes, ve' regte.

Det blæste en Sydvest og var et stygt Vejr; en stærk Brænding brød mod Land. Man fortæller nu, at han, da han sad sammenkrøben deroppe paa Klippen, havde betænkt sig et Øjeblik, da han saa ned i de brydende Braadsøer. Da hans Koner saa dette, havde de foreslaaet at føre ham ind i Huset igen. De vilde saa gerne beholde ham som Mand, da han var saadan en god Fanger.

Det var fra først af de andre Koner i Familiehuset, Spat-Marie og Maren Ørentvist, der havde sat i Johanne, at hun absolut burde forlange Halvdelen af de Penge udbetalt, som hendes Mand i sin Tid havde faaet af Nils Uldahl for at gifte sig med hende. De paastod, at hendes Ære ligefrem krævede det.

Andre Ser