Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. oktober 2025
Saa skal jeg se og passe dig op omme ved Hjulmandens Hjørne og høre, hvordan det er revet ud. Ja, gør kun det. Og saa bød de to Slægtninge Farvel til hinanden. Og Stasia gik. Da hun stod uden for Døren, kom der en stor, graa Kat løbende over Vejen fra Skoven og gned sig op ad hende. Naa, der er Belle! sagde Maren. Stasia bøjede sig ned og strøg Dyret hen over dets krummede Ryg.
"Lille Kat!" men hun var ikke vred. "Jeg har sagt Dem, at jeg kun kradser, naar man har kradset mig først," sagde jeg og gik ud af Stuen. Englene var gaaet ud paa deres Tur, og Véronique maatte gaa med mig i Begyndelsen, indtil jeg havde fundet dem. Vi gik hurtigt ned ad Gaden, da vi kunde se deres blaa Fløjls Pelse paa Frastand; pludselig mødte vi Hr. Carruthers.
Og medens rødt Haar ser meget godt ud paa mig, synes jeg, at en Mand med rødt Haar er det grimmeste i Verden. Hans Ansigt er rødt, og hans Næse og Kinder er næsten purpurrøde; han har ildrøde Bakkenbarter, der skinner, saa de kunde gøre en Kat bange paa en mørk Vej.
Du vækker jo hele Huset.« »Men her var Nogen herude i Gangen«, svarede jeg. »Aa det har vel været en Kat gaa nu i Seng! Klokken er jo over Et.« Ja saa var det vel bedst at gaae i Seng; jeg forføiede mig til Ro og slukkede mit Lys. Og nu stod atter hendes Billed saa lyst og klart for min Tanke hvor hendes Stemme var blød, og hendes Haand var fin, og hendes Øine vare klare!
Medens han talte, kom den sorte Kat, der hele Tiden havde staaet ved Siden af ham, som om den vilde bekræfte hans Ord, hen til mig, og begyndte at gnide sit Hoved op ad mine Ben med en blid Snurren. "Jeg skal ganske vist sige Dem Besked i Morgen Aften," sagde jeg, "Godnat!" Nikolas Tilbud. Da jeg havde sagt Godnat til Dr.
Jeg ønskede ikke at vide det, og det havde jeg gode Grunde til. Nikola lo saa smaat og pressede sine lange, hvide Fingre sammen, medens han saá paa mig. "Sig mig nu oprigtigt, hvad mener De om min Kat," sagde han. "Ja, efter dette kunde man vel være berettiget til at paadutte den ligefrem sataniske Egenskaber."
Sær var han rigtignok over al Maade, og det gik navnlig ud over os Børn. Allermest plagende var hans man kan næsten sige Raseri, naar han stødte paa et fremmed Væsen i Huset. Hvis en fremmed Hund eller Kat havde forvildet sig ind i vor Have, og han saae det fra Vinduet, saa foer han ned og kunde gerne slaa det stakkels Dyr fordærvet, naar det kom indenfor Rækkevidden af hans Stok.
Han gav sig til at fortælle et Par Anekdoter, for at fylde Ventetiden ud. Jeg havde en Følelse af, at han legede med mig, som en Kat med en Mus, og følte mest Lyst til at reise mig og gaa. Fra Sideværelset hørtes den ensformige Tællen. En hæs Stemme brølede: »Ich bin lüderlich, du bist lüderlich, sein m'r lüderliche Leide«. Kellneren kom ind med Øllet og forsvandt øieblikkelig.
Da de gamle Hjærter først var tøet op, blev den lille Priorinde snart som en Datter, for hvem de alle blev Mødre, de gamle. Og Otto Heinrich han drev sit Spil med halvhundrede "Tanter". Ikke deres ældste Kat, ikke en Gang Frøken von Salzens Moppe, levede mere i Fred for hans Kaadhed. Hans lyse Drengelatter klang gjennem de stille Gange.
Hvis jeg var Dem, saa vilde jeg ikke omtale vor Samtale til nogen." Jeg forsikrede ham, at jeg ikke skulde gøre det; saa rejste han sig, og jeg forstod, at vor Samtale var til Ende. Jeg fulgte ham ud i Forstuen, medens den sorte Kat marcherede i Hælene paa os. Paa Verandaen standsede han og strakte sin Haand ud, idet han sagde i en ubeskrivelig blid Tone: "Hr.
Dagens Ord
Andre Ser