Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Han fandt endogsaa Svar og vidste selv ikke hvilke; han saa kun Tine, der gik hid og did og daekkede, bleg som en Dod og med langsomme Bevaegelser, som om hver Muskel, smertende, naegtede sin Tjeneste. -Herre Gud, man har knap den Plads man ka' sidde Madam Bolling kom ikke frem mellem Bordet og Sengen : Og hvad kan man lave? hvad har man Tid til at lave?
-Ja, sagde han, han ka' sagtens le han staar udenfor 'et. Lidt efter sov Bai under den store Eg med Næsen i Vejret og Hatten liggende paa Maven. -Nu skal De sove, Huus, sagde Katinka. -Ja-a, sagde Huus. De sad hver paa sin Side af Egestammen. Katinka havde taget Straahatten af og lænede Hovedet mod Træet. Hun sad og saa' op i Egen.
-Ka' jo ikke vide, hvordan han er til sit Arbejde, sagde han til Kiær. Kiær brummede noget. -Men en rask Fyr er han, en "Ligesindet," du gamle Kiær. Svendsen samlede paa græske Kort og Billeder i lukkede Kuverter. Han havde dem med ned paa Stationen, og Bai og han gik dem igennem til Toddyen. Kigger vi lidt i "Arkivet", sagde Svendsen. -For min Skyld gerne. Bai var altid villig.
Hun stod i Stalden hos den blissede Ko det var Fanny, som havde givet Mælk til Herluf, da hun ikke længere taalte at amme ham ; hun stod og kløede Fanny kærtegnende mellem Hornene, den var saa kælen og vilde slikke hendes Haand: -Saa sørger Lars jo for hende, rigtig godt for hende, sagde hun. -Det ka' Fruen være tryg paa, sagde Lars, som ogsaa var paa Vej til at vande en Høne foran den blissede.
Bagefter vandrede de tre Gaardkoner, som indtil dette Ojeblik ikke havde rort sig fra deres Plads. Alle gik gennem Kirkegaarden ind i Kirken. Sofie foretrak at vende tilbage til Kokkenet: Det var snart, som En var blevet tidig til en Kop Kaffe nu igen. Solen skinnede ind i Kokkenet og Sofie fik Vinduet op. -Maaske ka' En hor' lidt af Talen, sagde hun.
Barnet fandt sine egne og Moderens Træsko frem. Og nu begyndte de begge at larme op og ned ad Gulvet, saa at Støjen gav Genlyd i hele Huset, Johannes Stue laa i Midten ... Nu er det galt med hende derinde igen! mumlede Spat-Marie, der boede i den nordre Stue Aldrig ka' En faa sin Nattero i Fred! Og Maren Ørentvist i den søndre Stue trak Dynen bedre op over Hovedet og bandede i Søvne.
En af Brandhagerne havde faaet fat i Skulderen paa det og rejst det over Ende; men Taget var straks glippet igen, og Skikkelsen var sunken tilbage i Dyngen. Alt Arbejde standsede et Par Sekunder. Ka' I se! hviskede Rasmus Der var den ene! Flere Lygter! Flere Lygter! skreg Forvalteren. Men der var ikke flere Lygter. Og nogle Mænd blev sendt af Sted op paa Gaarden.
Den Enbenede stod ved Siden af og saá paa Hestene: -Den gør'et ikke længe, sagde han. -Det ka' nok hænds, sagde Johan og saa hvast paa Medaillemanden. -Godmorgen, Johan, raabte Moderen, højt oppe fra, fra sit Vindue. Det bankede paa Døren. Det var Faderen. -Nu kommer jeg, sagde Moderen og gik ud. Sammen gik de ned ad Trappen og ind hos Hans Excellence.
Lig-Johanne blev staaende med Skovlen i Hænderne og kiggede sig taaget omkring i Stalden: Alle Hestene var ude. Kun henne i den store Herskabsbaas stod Kørehestene. De havde nysgerrigt drejet Hovederne og stirrede hen mod hende. Hva' Fanden glor I efter! sagde hun arrigt Ka' I mon passe Jer sæl?
Ja, saa var der jo ikke noget ved det! mente Stasia. Vand og Brød, hvad vil det sige? Han faar ikke uden en Humpel Rugbrød og en Skaal Vand. Jamen ikke alle 30 Dage paa een Gang, oplyste Maren. Nej, forstaar sig, han faar rigtig Føde imellem. Saa er det jo ingen Straf! skrev Stasia skuffet. Jo-o, forklarede Maren ma' bli'er, saa ma' knap ka' hænge sammen a' 'et alligevel.
Dagens Ord
Andre Ser