United States or Laos ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Og Tak, Deres Excellence, sagde hun og vilde kysse hans Haand. Men han rev Haanden til sig, mens han pludselig blev bleg: -Farvel. Jomfru Villadsen var ude og nede ad Trappen, i Porten, hvor den enbenede Portner ventede med Krigsmedaillen paa sit Bryst.
Carruthers Dagligstue, mente jeg for det er ikke mere min, og paa Lørdag, i Overmorgen, maa jeg sige Farvel til den for bestandig. For jeg kan lige saa godt sige det med det samme det gik ikke. Hr. Carruthers afslog roligt, men bestemt at adlyde sin Tantes Befaling, og jeg skal altsaa være gammel Jomfru!
Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth, til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria. Og Engelen kom ind til hende og sagde: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!"
Er det om det forfærdelige med Fader og Jomfru Helmer? Ja stakkels, stakkels Moder, var jeg i hendes Sted, vilde jeg skilles og gaa min Vej med os allesammen; men det vil hun ikke, og jeg synes, at hun tager det hele altfor roligt; men det er vel, fordi hun er vant til det.
-Hjælp mig, hva'? hun strakte den ene Haand ud mod Ida, der altid skulde "hjælpe": jeg kommer meget forsilde. Ida knappede Handsken, mens Plejemoderen, Frøken Helgesen, der sad bag Themaskinen i sin Yndlingsstilling med Armene overkors, sagde med sin meget tydelige Stemme: -Hvad har det Liv kostet? -Tak, Jomfru.
Der kommer de! sagde Frederikke og pegede op mod Lindealléen, hvor Sofie og Ingwersen netop viste sig. Jeg vidste det, nikkede Lurvadt Ingwersen vil bare gøres a'! Hendes Ben er ikke nær saa galne som mine! Fru Line sad tavs og saa hen mod Jomfru Rottbøl, der puslede med sine Dukker henne omkring Badeteltet.
-Ach, ja, sagde Madam Jespersen, den Stine la'er sig aldrig Ro. -Men man maa være taalmotich. Jomfru Helene lagde Kagerne paa et lille Porcellæns-fad med seksten smaa Haandbevægelser for hver Kage. Hun løb til og fra Køkkenet for at passe Kaffen, mens hun ustanseligt snakkede.
Grevinden var distræt og stirrede frem for sig: Ja sagde hun De kan jo lægge Vagt derned. Og lidt efter. Gør som De vil. Jomfru Svendsen gik. Ellens Pande blev pint som en stukken Naalepude, hun følte tusind Knappenaalsstik i hver Fingerspids. Konferensraadens Morfin dulmede; hans Ammanuensis gav Grevinden Indsprøitning tre Gange om Dagen.
Var Kaffen paa Bordet, kom Jomfru Stine ind i et Nu og satte sig ved Døren paa en af de tre Mahognistole med rigtige Sæder de andre Genstande til at sidde paa var mere skrøbelige, med Fletrygge for hun satte sig haardt og maatte have noget under sig. Hun slugte Kaffen og var ude igen. Fra Kagefadet var der altid forsvundet nogle Kranse. Hun uddelte dem som Belønning i Syskolen.
Jomfru Stine blev staaende i Husdøren og nikkede, men Jomfru Helene bøjede Blomsterne i Stuevinduet til Side med en sirlig Haand og smilede bare. -Moder, sagde den ældste Dreng, naar de kom ned paa Vejen, Jomfru Stine har Øjenbryn ligesom Lars Forkarl. Jomfru Stine havde Mandfolkeøjenbryn over et Par Ungpigeøjne. Moderen elskede at lade sin ældste Pode snakke.
Dagens Ord