United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Salige ere de, som tvætte deres Klædebon, for at de kunne få Adgang til Livets Træ og gå ind igennem Portene i Staden. Udenfor ere Hundene og Troldkarlene og de utugtige og Morderne og Afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver Løgn. Jeg, Jesus, har sendt min Engel til at vidne for eder disse Ting om Menighederne, jeg er Davids Rodskud og Slægt, den strålende Morgenstjerne.
De kom alle ud paa Banegaardspladsen og Fru Mourier og Søstrene gik op i Drosken, mens Frøkenen blev staaende udenfor. -Saa kører jeg med Viktoria og Hundene, sagde hun. Viktoria, en Dame i graa Spadseredragt, som stod ved Siden af Vognen, var "Jomfruen". Generalinden nikkede med et "Goddag, Jomfru", og Fru von Eichbaum sagde: -Dyrene bringer da Julius.
Aanden fulgte længe med Slæden; til Tider søgte den at komme helt ind over Manden, men det lykkedes aldrig. Først nede ved Angmalortoq Bakken ganske nær ved Husene var Otto igen alene. „Hvad tror du nu, at det kunde være for noget?“ spørger Moses mig hviskende. „Tror du ikke, at Otto har været træt, og at hans Øjne har narret ham?“ foreslaar jeg. „Men Hundene da?
Aa hold Kæft! snærrede han saa henvendt til Hundene ude i Gaarden. Derpaa fik han sig møjsommelig stavlet paa Benene og listede af Sted samme Vej som Pigen. Ude i Forstuen foran «Salen» stødte han paa Niels Tjener, der kom fra Køkkenet med en Terrin fuld af Punch mellem Haandfladerne og Kopper dinglende ved deres Hanke paa alle sine ti udspilede Fingre.
Og naar det blev Dag, han sprang af Fjerene som en Dreng, maatte straks til Vinduet i den bare Skjorte og se ud, saa ind i Stuen og have fat i Hornet blæse, saa alle Hundene hylede, og hans gamle Kone, der laa med en Uldstrømpe om Hovedet af Tandværk, maatte humpe ud i Køkkenet og sætte Kedelen over til Kaffe for ikke helt at gaa til af Støj.
Han blev spist den Aften. Pigssik havde en smuk Datter, som nu netop var i sin bedste Alder. Hende begyndte hans Tænder at løbe i Vand efter. Han lavede sig en Trækølle af den Slags, som Folk der brugte til at knuse Pandeskaller med. En Dag bad han sin Datter om at gaa ud og knuse Lampespæk; selv vilde han hjælpe hende med at holde Hundene borte.
Tine horte Hundene, der for op igen paa Sofies Vej mens hun langsomt gik hjem imod Skolen. Tine bankede og horte forst Dagge, der tog paa at go, og saa Moderen, der kom af Sengen og ud: -Det er mig, Mo'er, sagde hun. Madam Bolling lukkede op i Nattroje og Kappe med Strimler: Skovrideren er indkaldt, sagde Tine kun, da hun kom ind i Gangen.
Saa kom den op paa Land og lyste snart henne ved Konebaadsstilladset, snart over Huset, og ofte lyste den som en Regnbue, der strakte sig fra Huset til den friske Grav. Til sidst gik Genfærdet ind i Huset, og saa stærkt var Lyset fra Flammen, at Huset blev gennemsigtigt, som om det var af udspilet Tarmskind. Overalt søgte Flammen efter Mennesker og forfulgte somme Tider Hundene langt ind i Landet.
Han stod hende ganske naer, uden at vide det, faldt hun ind imod ham, mens hun sukkede. Og foran Lugerne, bag Foraeldrenes Ryg. tog han hende, daekkende hende med Kys. Bolling havde rejst sig, og de var atter kommet ned. Hundene fulgte dem med Jubel. Doktoren var i Skolen. Han vilde give Bolling Sovemiddel.
Vi kunde den Gang være en 8 Mil fra Aulatsivik, og det var derfor ikke med synderlig glade Ansigter, at vi slog Hundene om og gjorde Venderejse. Over Naternak-Sletten vilde vi nu søge at trænge frem i sydvestlig Retning til Bopladsen Niaqornarsuk, hvorfra vi kunde sættes over til Aulatsivik i Konebaad. Over Lersletterne fik vi en frisk Nordenvind med stærk Kulde, der gav Frost i Næsen.
Dagens Ord