Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Tine horte vist ikke rigtig der var altid saa mange Ting, som skulde huskes lige i de sidste Timer for Skovrideren han kom, og Afdelingerne drog jo altid ud og kom hjem, og der var saa laenge sagt, at nu kunde de ventes : -Hvor skal De ud? spurgte hun kun. -I Nr. 2, sagde han hastig, og en staerk Rodme slog pludselig op i hans Ansigt.
De kom ud, og i Gangen tumlede de med Peltsene. Doren klaprede i Stormen, i Gaarden var der intet Lys Lygterne var blaest ud og de gled paa Jorden, der var glat som et Spejl, mens de ravede mellem Vognene. Man horte rundt om Kuskenes Raab; Sten stod og graed igen, laenet op til sine brune Heste.
"Skovriderens Ret" bar Tine selv. Officererne satte sig stille hen til Bordet og de begyndte at spise, mens Sofie bod om til det tause Selskab med en uafladelig Lyd som en ganske sagte Klynken, og Tine fulgte, stiv og ubevaegelig. En og anden talte nu og da med et Udtryk, som horte han ikke sine egne Ord og heller ikke Svaret.
Rundtom horte man kun de tunge Trin af dem, der gik til Ro, og ingen talte til hinanden. I Dagligstuen sad kun den kobenhavnske Korrespondent, der holdt fast paa en enlig Kaptajn og endte alle Saetninger med at sige: -Nej jeg forsikrer Dem, jeg vover mig ikke mere over Broerne. -Vist saa, vist saa, sagde Kaptajnen, der intet horte i hans Oren lod kun bestandig Skansernes fortumlende Stoj.
-Tine, det var Skovriderens Stemme nu har De taget Deres Madrats igen og lagt ind til mig ... Tine foer op: Nej, sagde hun, vist ej! -Ja, lod Stemmen blodt, og det er alt for meget alt for meget ... Tak. Hun horte hans Trin fjaerne sig, mens hun sad igen paa Sengekanten; hun havde faaet Taarer i Ojnene. Saa klaedte hun sig af og gik i Seng, langsomt og stille.
-Ja, Gud bevare os alle, sagde Faderen endnu en Gang dernede: nu er det fjorten herfra Sognet. Saa faldt de hen, lidt efter lidt, og Tine horte deres vante Aandedrag, roligt og taktfast naesten, op gennem Huset. Hun kunde ikke sove. Hun laa og taenkte paa en Dag i Efteraaret den sidste, hvor de havde vaeret i Skoven Skovriderens og hun....
Taget faldt over dem og de flod med Mandfolk, hvor de blot fandt en Klat Ho ... Tojter, Tojter, raabte Madam Henrichsen, mens hun skubbede Laerredet til Side. Tine tog det. Langsomt, som om hun havde glemt, hvad hun var gaaet om, gik hun gennem Stuerne og horte atter Pladsens Stoj.
Sofie var i det Hele tilbojelig til at anerkende Yndighederne hos dem, "der kom lig' fra Dod'ens Mark". Tine lod Sofie snakke, hun talte ikke. Hun gik kun stille og lavede til til Maden, og naar Doren blev lukket op, horte hun nu og da Bergs Stemme.
Men Bolling der ikke horte efter mere, sagde kun med sin svaere Tunge: Ja hvordan skal det ende, hvordan skal det ende? mens han stirrede paa Tine med et Par tomme Ojne. Tine stod og glattede hans Haar og smilte: Naa, Fa'er, det kan jo blive godt endnu man maa jo haabe. Tine gik ud paa Trappen.
Jeg saa pludselig Steder og Ansigter og Personer med Gestus og Lader og horte Lyd og Tonefald og fornam som Luften selv. Jeg erobrede og det mod min Vilje, ti jeg onskede jo helt at tilhore en ganske anden Sfaere, Luft og Plan ligesom fra et Morke, der langsomt lettede og veg, hele mit forste Hjem tilbage.
Dagens Ord
Andre Ser