Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Tine rejste sig, og hun fulgte hende ud gennem Alleen. Alting var stille, og man horte kun et Par Hundes Glam og Tinkas Skridt, der gik bort ad Vejen. Tine vendte tilbage. Hun traadte hastig ind i Skyggen, da hun kom til Laengen: -Er det Dem? spurgte Berg, der gik den vante Runde. -Ja. Det var, som tovede de begge taet ved hinanden, uimodstaaeligt, Hundrededelen af et Ojeblik.
Hun horte de skrattende Englaendere bag sig. Og hun fo'er sammen med et Gys, da de strog hende forbi. De lob omkring og de stansede Vognene for at trykke de Saaredes Haender og de kiggede de sagte Stonnende ind i Ansigtet og blev ved at sige: -De tapre Folk, de tapre Gutter. Som langt borte saa Tine paa Skovriderhavens Hoj Hojaervaerdigheden ved Siden af Baronen.
Nede horte hun Moderen sysle og snakke med sig selv og komme til Ro. -Er du i Seng? spurgte hun hviskende op for ikke at vaekke Bolling. -Ja! svarede Tine. -Saa Godnat, Barn. -Godnat, Mo'er. Alting blev stille. Tine blev siddende paa sin Seng. Hun horte kun de to Gamles dybe Aandedrag op gennem Huset.
-Nej aa, nej, sagde Madam Bolling, og, idet ogsaa hun pludselig faldt ind i Tines Tone, skaendende eller hidsig, sagde hun: -Men det er vel dit Hjem dog derhjemme, og man kunde vel blot se dig. Tine svarede og de blev ved at tale hidsigt, om et Intet, der faldt for, hojt, saa man horte de skaendende Stemmer ud gennem Doren. Madam Bolling brod op.
Tine blev staaende og hun fulgte med Ojnene Spand efter Spand. Langt fremme paa Vejen horte hun endnu Kuskenes trevne Raab, naar de lod Piskene falde slovt over Dyrenes Rygge. Pludselig sprang Taarerne frem af hendes hede Ojne. Hun naaede Pladsen. Den var tom, og i Kroen var der stille. Kun paa Smedens Lod, hvor der laa friske Hovlspaaner mellem den nedtrampede Rug, arbejdede fem-seks Soldater.
Disse syv Dage havde hun ikke vaeret hjemme. Hun lob ind i sit Kammer, men hun horte allerede Moderens Stemme i Kokkenet, og hun aabnede Doren. -Her er jeg, sagde hun i en Tone, der pludselig lod utaalmodig eller vred. -Aa, Tine, saa laenge vi ikke har set dig, sagde Madam Bolling, der kom ind.
Og atter lod Signaler og igen Kommando og saa Skridtene ... af dem, der drog bort. Madam Bolling stod igen paa Trappen og gik atter ind. -Aa Gud aa Gud, sagde hun og sank sammen i sin Stol; at de skal derud og do . Tine horte kun Skridtene de blev svagere, svagere. Han var borte nu. Og et Ojeblik var det, som al Bedovelsen veg fra hende.
Ane horte ikke. Hun laa med hele Kroppen fremme over Bordet for at faa Tal paa sine Stabler. Baade Fingre og Kridtstreger havde hun til Hjaelp under Regningen. En af Ungerne havde fundet en tabt Skilling og vilde ikke af med den og brolede, da Ane tog den. Kom , sagde Tine og tog Knaegten op; hun lob gennem Stuen med ham i de loftede Arme: Og det var Ridder Ro og det var Ridder Rap Tip-Tap.
Drengene havde lavet Glidebaner langs de store Grofter. Fru Berg og Tine gled Tine forrest. Fru Berg, hun lo og faldt; Tine satte afsted saa fejende og bred som en Fregat, der saettes paa Vandet. Saa gik de stille igen, mens Sneen knirkede under deres Fodder. Langt borte horte de over Marken Lyden af Violin og Flojte. -Det er hos Anders Lars' til Dansen, sagde Tine.
Nej hun horte ikke mer Fru Bergs Stemme i Ordene og hun saa ikke hendes Ansigt mellem Linjerne, hvor gerne hun saa vilde. Det var saa langt borte det altsammen. Og der var som ingen Hjaelp nu hos Minderne mer.
Dagens Ord
Andre Ser