Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Til Fjælds mellem disse er jeg mere hjemme end blandt Menneskene. Kom med op i Fjældene, saa skal jeg lære dig mange Ting!“ sagde han til mig. „Vi gaar hen til en udtømt Sø, og jeg skal gnide min Sten mod venstre, saa vil Vandet pludselig strømme op fra Jorden og fylde Bassinet.
Men adskillige af dem har alligevel hjemme meer end eet Strømpeskaft fuldt af Guld og Sølv, længe før de opgiver deres halvt sælgende, halvt betlende Zigeunerexistens paa Boulevardkaféerttes Trottoirer. Alverden, der har været i Paris blot en eneste Dag, kjender Kikkertmanden.
Blomsterne uden Betydning, men de lyse græsagtige Blade liver op udmærket, hvor de staar. Anvendes til Afskæring og i Rabat. Til naturlig Plantning er Bladenes Farve for skinnende. Hører hjemme paa fugtige Steder, men trives overalt. Deling. Gunnera manicata m 1,5. Anvendes for Bladenes Skyld som Solitærplante paa en Plæne.
Veninde Minka Thorsen. Da Mose-Minka var eneste Barn, og Jægermester Thorsen ansaas for meget velhavende, mødte Partiet kun Tilslutning hos Madam Henriksen skønt Pigebarnet var godt og vel femogtyve Aar yngre end sin Fæstemand. En Dag efter Middag lod Madammen derfor spænde for og kørte paa Visit hos sine nye Slægtninge. Hans maatte blive hjemme. Pompadour saa bedst, naar hun var alene ...
Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles. Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til. Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold, idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket.
Tilsidst fablede du om at befinde dig som hjemme paa et vildfremmed Sted længst ude i Verden og klage der, om ikke andet saa græde din ufattelige Sygdom ud. Men heller ikke, ikke en Gang din Sjæls grænseløse Mon af Klage og Smærte vilde Livet forløse. Orglet strømmer med Forløsning. Smærte og Lyst rinder endelig sammen i en lykkelig Klage. Salmens Toner rejser Sindet i lægende Syner.
"Jeg tror helst, De skulde lade være." "Ja, det er ogsaa rædsomt med mig. Hjemme der passer jeg virkelig saa nøje paa, at jeg ikke gør noget galt. Men saa snart jeg kommer udenfor en Dør, saa synes jeg, det er saa ligegyldigt, hvordan jeg er. For der er dog aldrig Nogen, der kender mig." "Saa skulde De se at komme lidt mere ud." "Mo'er synes ikke om det." "Har De forsøgt?"
Og hjemme havde de smaa Søskende raabt Hurra og var straks begyndt at kalde Elise for «Hendes Højhed». Og om Aftenen fortabte man sig i Eventyrforestillinger om Søsterens Fremtid. Og nu sad, som sagt, Kaninen ved Frokostbordet i den store Spisesal paa Næsset sammen med sit Herskab og sin Elev.
De var saa brede med udsvajede Arme, som stod de bare og længtes der efter Godtfolk. -Det er Børnene, sagde Tine. Hjemme paastod Moderen, at Gamle Degn lumsk lumrede med. Men inde i Stuerne duftede der af Røgelse og gamle Rosenblade og Renlighed. Degnemadammen kom frem i Køkkendøren: -Nej, at De kom, sagde hun og nejede. -Vor Herre bevare os, vi kommer her de seksten Gange om Ugen.
"Ja, det er rimeligt nok. Men lad os heller sætte os hen jeg holder saa lidt af at staa." Han skød en Flugtstol frem foran Kakkelovnen og bød William, satte sig selv i en Lænestol, hvor han pressede sig sammen mellem nogle Puder og satte Fødderne mod Kakkelovnspladen. "Aa, hvor det er dejligt at sidde godt hjemme hos sig selv! Men
Dagens Ord
Andre Ser