Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 27. juni 2025


Naar han henimod Aften er færdig med sit Arbejde, lægger han mellem Forretningsbryderierne og de huslige Bekymringer, som muligvis venter paa ham hjemme, et kort Otium, under hvilket Alt, hvad Tilværelsen kan have af Generende og Ubehageligt, bliver jaget ubarmhjertigt paa Porten.

Men Mathilde sad mest som hjemme, stille forknyt i sit Hjørne, og viste kun en egen ydmyg Taknemlighed, der næsten pinte Asta... . ... Mathilde kom tilbage med Tøjet paa, og de gik ned til Vognen.

Naar Du engang træt af din Vej hernede Dig hæver op til Gud, hvor Du har hjemme Da vil jeg trofast om Dit Minde frede Og aldrig, aldrig Moders Navn forglemme I. Seemann Og dette siger jeg endnu treogtyve Aar senere. Du vil deraf se, hvilken herlig og velsignet lille Thora-Mor, Du er og stedse har været. Din Søn Isidor Seemann.

Den drak og brolte, dumt og langt, ud over Kaeret. Klokkerne horte op. Saa skal vi vel hjem, sagde Fru Berg, og Tine fulgte med dem. Himlen var dunkelrod over Hegn og Marker. Hjemme i Dagligstuen sang Fru Berg lidt i Skumringen ved Klaveret den om "lille Grethe". Skovrideren lod Doren til sin Stue staa paa Klem.

Katinka var vant til at være "fortrolig". Hun havde ogsaa altid været det hjemme, som ung Pige. Til hende kom alle blødende Hjerter. Det laa vel i hendes stille Væsen og i at hun aldrig selv sagde ret meget. Hun egnede sig saa godt til at høre paa andre. Præstefrøkenen kom næsten hver Dag, og hun blev hos Katinka timevis. Det var det samme igen og igen: hendes Kærlighed og ham.

-Det var Skade, sagde Fru von Eichbaum. Karl gik. Fru von Eichbaum syslede længe endnu, før hun slukkede og gik ind. Døren mellem Dagligstuen og Kabinettet havde hun vist glemt at lukke. Det hændte oftere i den sidste Tid. ... Hjemme havde Fru Mourier og Kate nydt et Eftermaaltid i deres Spisestue. -Vorherre bevare mig vel, der skal vi vel kun en Gang om Maaneden.

Men at Pariserne slet ikke skulde kjende Noget til Julen, det er dog ogsaa en Overdrivelse. Det holder en Jul paa sin Maneer, en, som passer til dets Liv, dets Vaner og Tilbøjeligheder. Den er ægte parisisk, fuld af karakteristiske Træk, der spejler Befolkningens inderste Væsen, fremfor Alt fuld af store Modsætninger, som de netop hører hjemme i Modsætningernes mærkelige Stad.

Thora satte hjem gennem Gaden som den vilde Jagt, fulgt af alle de unge Herrer. Hele Byen fik Lov at høre, naar Thora Berg gik hjem fra Selskab. Katinka holdt mest af Thora Berg. Hun beundrede hende og fulgte hende altid med Øjnene, naar de var sammen. Tyve Gange om Dagen sagde hun hjemme: -Det har Thora sagt.... Egenlig omgaaes, gjorde de ikke meget.

Det er Pastor Hansen, der præker, sagde Mama. -Nej, sagde Du med en lille, tyk Stemme: det er Pastor Schmidt. Mama slog Hænderne ned i Skødet: -Saa er de ikke hjemme far halv ét, sagde hun overbevist. Da Jomfru Finsen kom, erklærede hun, at der kunde tages en Halvbredde ud og saa maatte Baglæggene rækkes.

Han stjal deres Lys om Aftenen og tog Tændstikkerne fra dem. Han vidste, at de passede paa ham, og han vilde hindre det. Efterhaanden som Eksaltationen steg, voksede Børnenes Angst ogsaa Sofie forstod nu, at Faderen var syg men Berg haabede paa en hurtig Bedring og lod Høg blive i Horsens. Om Dagen sad Nina hjemme uden at turde gaa ud og uden at kunne blive rolig mellem de fire Vægge.

Dagens Ord

arbejde

Andre Ser