Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. juni 2025
Denne Mands Ydre kunne antyde engelsk Herkomst; han var høj og kraftig, med rødligt, noget graanende Haar og Skæg og et rødt, fregnet Ansigt. Han var iført en Jakke af garvet Skind, Knæbukser, lange Støvler med Sporer og bredskygget Hat. "God Morgen," hilste Dick og rakte Haanden ud imod den Fremmede. "God Morgen, min unge Ven," kom Svaret nok saa hjærteligt paa godt engelsk, uden Spor af Aksent.
»Anstrængt!« udbrød jeg i stor Harme, »skal han være anstrængt blot efterat have « men heldigvis blev jeg afbrudt derved, at der blev deelt en Sang rundt, som vi Alle sang, og som lød saaledes: Vi mindedes Alle tidt og mangen Gang Den unge og lyse Skjærsommer, Vi hilste saa tidt med en jublende Sang De Roser og yndige Blommer.
-Vil De ikke se mig, Berg, sagde en Stemme. Det er vel ikke nødigt og han stod foran Asta Heltz tæt ved Døren at vi undgaar hinanden, sagde hun. Han sagde intet og hilste knap: At vi dog aldrig sés. sagde hun med en let Anstrængelse, og vilde holde ham et Øjeblik fast, trods hans Forvirring, som hun troede skyldtes hende: -Vi var jo dog altid gode Venner. Berg bøjede kun stille Hovedet.
Det var en let Sag at træffe sammen med hende paa Veien. Idet jeg hilste, bemærkede jeg, at vi vistnok skulde samme Sted hen. Da hun hørte, at jeg var indbudt til Hertz's, sagde hun muntert: Naa, saa blive vi da endelig en Gang præsenterede for hinanden.
Der lød Trin i Entréen af mange og tunge Fødder, og Døren blev sindig aabnet. Det var Pompadour fulgt af sine tre Sønner. Hvad Fanden har hun dem med for! tænkte Nils og sendte dem et bistert Øjekast. Goddag ... hilste Pompadour rolig og Velkommen til Ravnsholt! Sønnerne sagde intet; men blev staaende bag Moderen som en Livvagt. De var store, velskabte Mænd med strenge, alvorlige Ansigter.
Undertiden, naar Moderen kørte med ham gennem Byen, spurgte hun, naar nogen hilste: -Hvem var det, Grandpapa? -Kender dem ikke, svarede han. Men det kunde ogsaa hænde, at Hans Excellence pludselig genkendte et Ansigt og sagde, at det var den og den. -Nej, sagde Moderen og lo: det maa da være Sønnen. -Hm. Naa ja, nu er det vel Sønnerne, der løber rundt.
Sværmen smilte og hilste, langsomt drev man bag hinanden; Hornblæserdrengenes muntre Signaler lød ned fra Volden over Bredden og Vandet.
Naar hun ikke var der, var han urolig; han blev ikke paa et Sted, og aandsfraværende tog han alt i Hænder, og han saá ingen og ingenting. Det gav et Ryk i ham, naar hun kom, der i Døren. Han hilste ikke alle andre hilste han; hun smilede, og lidt stakaandet bad hun om en Sodavand, en Avis. Og altid fik hun sagt et Par Ord, og han skulde tage et Fnug af hendes Kaabe og hjælpe hende med Parasollen.
De talte om Krydset paa Dyrene, mens de to blev ved at holde, til der lød nye Hovslag bag dem, og de to Uniformerede hilste. Det var Kate med Tjeneren, som ogsaa halvt holdt Hesten an: -Godmorgen ... ta'er Deres Mo'r saa Billetten imorgen? spurgte hun ned til Karl. -Det var Bestemmelsen, sagde Karl, der maalte Dyret. Bon voyage , sagde Kate og svippede med sin Pisk.
Han var forkølet og hilste rundt paa Damerne, før han slog sig ned hos Fru Mourier og pudsede Næse. -Naa, lille Frue, sagde han, ja, nu er vi her saagu baade med Redningsbæltet og med Landgangen. -Aa ja, Gud, Admiral, sagde Fru Mourier, det var, som ventede hun mere Sangbund hos ham: jeg er, saa mine Ben ryster.
Dagens Ord
Andre Ser