Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 24. oktober 2025
Men paa én Gang løftede han Ansigtet og, idet han saá sig selv lige ind i Øjnene i Spejlet, sagde han halvhøjt og med et Nik: -Ja, det er det: et Menneske gør s'gu, hvad han maa. Ida havde ventet længe oppe paa Kammeret. Nu maatte hun ned i Thestuen, nu maatte hun derned. Hun gik gennem den urolige Gang, ind gennem den rolige. Aldrig syntes hun, hun var gaaet saa rank.
Rundtom i Mørket saá man Cigaretternes smaa Lys og Frøken Kochs store Cigar ligesom et Fyr. -Kan De ingen Sang om Jylland? sagde Karl halvhøjt, henne fra Mørket. -Jo, det kan Ida, sagde Frøken Krohn. -Aa, ja, syng en, sagde Frøken Berg. Ida havde ikke svaret. -Syng, hviskede Frøken Kjær.
Mourier, der sad og saá ud over Bordet, lod Blikket standse ved Ida og bøjede sig over mod Fru von Eichbaum: -Hvem er hun? spurgte han halvhøjt, og Ida hørte Fru von Eichbaum, inde i en længere Forklaring, sige: -Og Faderen var jo Godsforvalter hos Konferensraaden, rigtig en agtværdig Mand. Ida vidste maaske ikke selv, at hun kæmpede for ikke at faa Taarer i Øjnene.
-Ja, vil Fruen synge alene, sagde Mandfolke-Marie, der hele Tiden græd stridt uden at vide det. -Ja, sagde Moderen. Og uden at tage sine Øjne fra Træets Lys, sang hun halvhøjt hun alene, medens de Alle gik endnu langsommere: Glæden er Jordens Gæst idag Med Himmelkongen den lille, Du fattige Spurv, flyv ned fra Tag Med Duen til Julegilde!
Men da han hørte, hvad Mikkel havde at melde, smed han Gaasefjeren paa Gulvet og gik stærkt berørt op og ned fra den ene Ende af Gulvet til den anden. Det var vor Herre Jesu Kristi sidste Ord paa Korset, som Mikkel havde at sige ham fra Kongen; Ærkebispen gentog dem halvhøjt for sig selv flere Gange, der stod et aabent Rejsealter paa Bordet, han nikkede og nikkede: Consumatum est.
De raabte og lo halvhøjt, i Mørket: Men er De gal, Hr. Doktor, sagde Frøken Helgesen, der elskede at danse. Men Qvam havde tændt en Vokstændstik. Pas paa alle Tingene, pas paa Tingene, raabte Frøken Kjær, der havde rejst sig, som vilde hun selv holde paa dem. Og i et Sekund var Bordet flyttet til Side og Stolene væk.
Han ønskede frem for alt ikke Støj i sin Avis og ansaa »Le Figaro« for Mønstret af et Blad. -Ja. Kongressen skulde være skandinavisk med Indbydelse til de finske Læger ... Og det var projekteret at forbinde den med en Udstilling Af hygiejnisk Indhold.... De Herrer talte halvhøjt ind gennem Stuerne, hvor det lidt efter lidt blev mørkt. Kun Gruppen om Hr.
Inde i Sovekamret talte Fru Dunker heftigt og sagte, siddende foran Scheele med Ryggen til Døren, holdende ham fast i en Krog, mens hun hviskede en Strøm af Ord, og han svarede, halvhøjt, i korte opbragte Sætninger, og hun atter hviskede, bevæget og næsten, som hun hulkede.
Han fik Himlen til at spænde over Jorden og det er vanskeligt. Jægermesteren, der saá hen over sine tømte Glas, sagde halvhøjt: -Papa bliver tilsidst den eneste kloge i Landet. Gehejmeraadinden, der genoptog Rejsekonversationen, talte om Karpaterne og sagde til Fru Harriette: -Du har vel ogsaa været der?
Hun vendte Ansigtet igen og hun talte halvhøjt og langsomt som den, der har formet sine Tanker uigenkaldeligt: -Jeg véd nu, at jeg har haft megen Uret imod Dig. Du er ikke født til at holde af Mennesker. Din Evne er at elske et Menneske og alligevel har Du holdt uendelig meget af mig. -Men det er saa svært for den, der elsker, at gaa ved Siden af den, der kun holder af.
Dagens Ord
Andre Ser