Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juli 2025
Ja, han er jo lidt haard, skrev Stasia men det er jo ikke hans Skyld. Næi, jeg ved sgu godt nok, a' det er hinne, Mæren derovre i Jerslev. Stasia nikkede. Moder skulde engang gaa over og læse Evangeliet for hende! Hæ, hæ, snærrede Maren ja, jeg ska' rive Øjnene ud a' Hovedet paa hinne, ska' jeg! Stasia smilede skadefro.
Derpaa samlede de sig i en Klump et helt andet Sted og gav sig til at hale i et Reb alle sammen. Men hvad var dog det? „Støvlemanden“ følte pludselig, at man begyndte at lette ham fra Dækket, og saa gjorde han sig haard. Matroserne raabte, skreg, men de rokkede ham ikke af Stedet. Til sidst gav de sig til at synge en Opsang: „Evinigo didambisto! Hulla, hulla! Miardo ardluarsuk!
Han var kun syvogtyve Aar gammel, men følte sig, alt som Sygdommen skred frem, bitter og mistrøstig som en Olding, der ikke taaler at se Ungdommen gro og glædes omkring sig. I Skolen, hvor han før havde været elsket og forgudet af Børnene for sin forstaaende Munterheds Skyld, sad han nu tavs og haard og vogtede agtpaagivende paa en Overtrædelse for med Skadefryd at slaa ned over Synderen.
Hun havde mere og mere trukket sig tilbage i sig selv, den unge Baronesse. Ikke at hun var uvenlig mod sin Mand, eller haard og afvisende og lunefuld, som i den første Tid af deres Ægteskab. Tværtimod!
Men der var kun Mørke, Mørke. Og da var det med et, som om Mørket kastede sig over ham og tyngede ham til Jorden, ned i Mørket. Saa hørte han en Stemme over sig: "Kom nu op." Der var en sær haard Klang i Stemmen. Og han kom op. "Kom saa." Og atter slæbte de afsted med ham gennem Mørket. Han vaklede frem med lukkede Øjne som en Søvngænger.
-Aa saa meget ... og saa er De just det mildeste, jeg kender. -Altsaa, at jeg er haard. Tror De det, Carl? Aa ... nei ikke nu ... men der kommer maaske en Tid ... Hun taug lidt, saa sagde hun og stadig sagtere og mere tøvende: Men De maa heller ikke tro hvad de fleste ... det vilde gøre mig ondt, om De troede det at jeg er meget ærgerrig ... Hun tøvede igen, og Carl blev flygtig rød.
Frøken Sofie, der stadig stavrede rundt med Skøjterne paa, vilde trække sin Moder bort med sig, men Fru Uldahl blev staaende: Goddag, Marie! nikkede hun venlig, men undgik dog at se paa Monstrummet i Vognen hvordan har vi det? Jo, Tak, lille Frue, smiskede den anden saadan som Smaafolk kan ha' 'et ... Vintren er jo haard! Alexandra begyndte at grynte ilde. Bollen, hun sad med, var næsten opædt.
Aa lille, gode, rare Moder, nu maa Du ikke blive bedrøvet, men jeg synes somme Tider om Natten, at det er saa sørgeligt, at jeg havde det saa godt hjemme hos Dig, for havde Du bare været haard og streng imod mig, saa havde jeg jo meget lettere kunnet finde mig i at komme ud iblandt fremmede Mennesker, der slet ikke bryder sig om mig!
Han er i Fremstillingen af denne ægte menneskelige Kamp bestandig rolig og lidenskabsløs; han kan være ubøjelig haard, men han er først og fremmest uendelig human. Meta Holdenis staar som et slaaende Exempel.
De stod lige ved den lille Lampe, og jeg kunde se, at Minnas Ærgrelse over at blive beskjæmmet i sin Sikkerhed, havde en haard Kamp at bestaa med en Glæde, som lykkeligvis ikke var mig uforklarlig. Hun syntes med Villie at undgaa mit Blik. Der er Tid nok, den kommer ganske sikkert han har blot ikke vidst rigtig Besked .... Se, er det ikke den derude?
Dagens Ord
Andre Ser