Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
"Fristelsen er er er Aa, De véd saadan jeg véd ikke, hvad jeg skal sige " "Hvor det er kedeligt!" sagde jeg beklagende. "Jeg haabede, at jeg kunde faa det at vide af Dem særlig hvis De selv er en Fristelse saa maa De jo vide det " Han saá tilfreds, men dog lidt forvirret ud. "Ser De, naar De er alene i London, saa vil maaske en eller anden Mand gøre Kur til Dem."
Han syntes, at en Bølge af hed og tung Luft væltede sig op imod ham. Men han ænsede det knap. Han talte ikke mere alene til dem, der sad nede i Salen. Talen var bleven ham et Liv, som han maatte igennem. Og han gik over til at forklare, hvad han nu haabede at kunne virke med sin Opfindelse. Brødet var Livet for Menneskene. Gennem det diede de daglig Moder Jord.
Han stjal deres Lys om Aftenen og tog Tændstikkerne fra dem. Han vidste, at de passede paa ham, og han vilde hindre det. Efterhaanden som Eksaltationen steg, voksede Børnenes Angst ogsaa Sofie forstod nu, at Faderen var syg men Berg haabede paa en hurtig Bedring og lod Høg blive i Horsens. Om Dagen sad Nina hjemme uden at turde gaa ud og uden at kunne blive rolig mellem de fire Vægge.
Thi han lod hele Tiden, som om han haabede, at jeg tilsidst vilde give efter, og han gottede sig godmodig over, at mine Undskyldninger, trods den bestemte Forsikring om det ganske Umulige heri, ikke just havde noget synderlig overbevisende Indhold.
I Oktober 1871 begav vi os paa Veien til Italien . Min Hustru befandt sig ilde; jeg haabede, at Reisen skulde helbrede hende, men strax efter vor Ankomst til Rom fik hun en alvorlig Nervefeber. Denne blev dog heldig overstaaet, og hun kunde allerede deltage i det skandinaviske Juleaftensgilde.
Den var altid stridig, vilde saa ikke op, saa ikke i. Det kostede dem at komme fra hinanden. Franz troede og troede ikke, og han ventede ikke og haabede ingenting. Men han maatte være hende nær. Naar hun bare sad der, ved hans Bord, den hele Dag og legede saadan, spillende med sine Hænder, langs Balustraden, som hun plejede, mens hun nynnede ganske sagte. Blot hun vilde det.
Nina havde altid vidst, han var ikke som andre, men netop derfor haabede hun desto mere; hun forgudede ham, hun læste hans Breve atter og atter, hun skrev dem af og gemte dem i sin Dagbog. Broderen var hendes hele Liv. Hvad han skulde være, havde hun egentlig aldrig tænkt, men noget mere end andre maatte det blive.
Den nye Tid havde større Krav og haabede at bære i sit Skød en større og rigere Lykke. Men man burde sænke sine Faner for hver den, der, som denne Mand, indenfor sit Syn var det end snævert havde gjort sin Pligt og ydet sit bedste. Hans Højærværdighed var national-liberal ... Saaledes blev Excellencen Høg begravet.
Det varede længe, før jeg kunde finde paa nogen Plan; saa fik jeg en Idé og forlod atter Værelset og gik om til Bagsiden af Bygningen, idet jeg haabede, jeg skulde finde et Vindue, gennem hvilket jeg kunde se ind paa de nye Gæster, medens de sad ved Aftensmaaltidet; men det var lettere, opdagede jeg, at tænke paa saadant et Vindue end virkelig at finde det.
Han sprang øjeblikkelig paa Dækket og mærkede da straks efter et lignende Stød. »Vi maa være stødt!« raabte han gennem Vejret, mens han foer hen til Rorgængeren, hvem han gav Ordre til at tage Roret op for at Skibet kunde falde af. Han troede, de var rendt paa et Skær paa Svenskekysten og haabede at kunne slippe med Skrækken.
Dagens Ord
Andre Ser