Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juli 2025
Gi Husly! Og tror I et, de' er Sandhied, Saa ka I min Dætter spør, Som aaller haar hat no Foreller Og hverken ka snak' eller hør. Gi Husly! Da Jakob og Ide nu havde været saa langt nordpaa, som de kunde komme i Danmark, gjorde de sig gode Venner med en Skipper og sejlede med ham i de to lyse Maaneder.
Huus havde købt Katinka en lille japanesisk Bakke i Markedsgave. Hun gav ham en Honningkage. -Hva', sagde Bai. Gi'er du Huus Honningkage ... Gi' ham et Hjerte.... -Madam, raabte han op. Et Hjerte her.... -Et Hjerte min Herre med Vers.... -Bai, sagde Katinka.... -Vi faar en Byge, sagde Huus bagved dem. -Satan heller. Bai vendte sig fra Disken.
Nu var Modet fra hende, hun var »kyw i'et« som vi Jyder siger ... det gjorde mig egentlig virkelig lidt ondt for hende, det sølle Skidt, man har jo selv Børn, og hun havde jo li'esom været med til at faa Kaptajnen bearbejdet for Akkorden; jeg maatte #ud# i hvert Fald, for jeg kunde mærke, jeg blev blød om Hjærtet, men #gi'# mig, nej det kunde jo ikke nytte.
Da Ole havde faaet baade Snaps og Øl, rakte han mig Haand og trykkede den, saa det sved i alle Ledene. »De er den Mands Søn, der er takket,« sagde Ole. Det var nu #hans# Maade at være galant paa. »En Cigarret!« foreslog jeg. »Pigepatte! Nej, hellers Tak. Men kan De overkomme og gi' til en bitte Bus #det# var skjønnere.« Butiksdrengen, som kendte Oles Udtryk, bragte en Rulle Skraa.
Vi skulde slutte vos sammen, vedblev den første og naar en Karl eller en Husmand gik i Utide, saa ingen Arbejde andre Steder! Det faar vi sgu aldrig sat i Gang! sagde en Pessimist Aldrig! ... Det er dig, der skal gi' Kort, Rasmussen! Og saa gav Rasmussen Kort, og man spillede videre ..... Ny Drikkevarer rekvireredes; og Talen og Latteren lød højere og højere.
Gi' mig den, Marie, hva'? La' mig beholde den? Det er li'som at drikke Brændevin ... Næ, Du kan tro nej, min Skrukhøne! sagde Marie og stoppede hurtig Møllen tilbage i Kurven Tror Du, jeg vil bedrage Alexandra! Lidt efter naaede de ind paa Havslunde By-Gade. Alle Døre var lukkede og alle Vinduer mørke. Klokken var nu godt elleve. De tre Veninder gik stille frem ad Gaden.
Den Syge slog langsomt Øjnene op og saa hen mod Fru Line med et Blik, der først lidt efter lidt syntes at vaagne, saa sløret var det af Træthed og Lede: Tak ... at Fruen kom, nikkede han anstrengt og afbrudt Det er mit sidste Haab ... for Fruen, der selv har gennemgaaet saa meget ... og stadig har holdt Dem mild og god ... De maa jo kunne gi' en sølle Stymper som mig ... et godt Raad at dø paa.
Nu slor han sgu! sagde Olga den Ildtang! Gi' ham no'en paa Pukkelen! var der en, der raadede. Put ham i din Lomme! sagde en anden. Men Olga nøjedes da med at gribe den lille Mand i Skuldrene og ryste ham saa eftertrykkeligt, at det maa kaldes et Guds Under, at han nogen Sinde kom i Orden igen. Kan du saa nære dig? spurgte hun. Men Svendsen kunde ingenlunde nære sig.
Dagens Ord
Andre Ser