Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Halvt i Knæ modtog Priorinden dem igen. Hendes lange Sørgeslør flød ned over Puden og dens Nøgler. -Aa ja aa ja, hørte man Gamle Salzens stille Selvsnakken gennem Salen. Brandkoret faldt ind nede fra Gaarden. De blæste Bryllupsmarschen af "En Skærsommernatsdrøm" paa syv Horn.
Taarerne steg hende i Øjnene, saa stor var hendes Medfølelse med ham, og hun glemte ganske, at Ulykken ligesaa fuldt ramte baade hende og Børnene: Vi skal rejse fra Havslunde, Nils ... lød det saa Forvalter Larsen har været hos Kreditforeningen, og den har givet ham Medhold ... Gaarden er solgt. Til hvem? Til ... til Hans Henriksen fra Ravnsholt.
Naar Moderen og Ida gik hjem, tog de Vejen forbi "Gaarden". Der brændte kun, hos Frøken Schrøder og henne hos Forvalteren, to ensomme Lys. -Godaften, lød det. Det var Forkarlen, Lars Jensen, han rejste sig fra en Bænk. -Godaften, svarede Moderen. Og de gik videre, ind i den mørke Godsforvalter-allé. Hjemme hørte de Latter helt ud i Gangen. Det var Skovrideren, som var kommet over til The.
Du véd, jeg mener, at naar blot ingen ser det, bliver Folk ogsaa nok trætte af at græde. Men om fjorten Dage, tænker jeg, vi rejser, og Aline tager saa efter et Par Dages Forløb hjem paa Gaarden. Og naar hun har været hjemme en Maanedstid, kommer hun til Byen, i al Ro, ganske som hun plejer om Foraaret. Men alt det behøver der naturligvis ikke at tales om, hvad der er bedst.
Da han saá hende, løftede han Hovedet og smilte imod hende: -Godaften. Hun spurgte om noget, hun vidste ikke hvad, og hun smilte pludselig selv, mens han blev ved at snakke og paa én Gang strakte sig i Stolen med Armene op i Vejret: -Aa Gud, sikket Hundeliv, sagde han. Og Ida lo. Hun gik tilbage over Gaarden. Der var ingen Uro i hende mere, og hun blev ved at gaa og smile.
Oven over de Celler, jeg lige har beskrevet, var der en Række Gallerier, til hvilke man kom ad en Trappe fra Gaarden, og oven over dem hævede der sig Tag efter Tag og Taarn efter Taarn. Fra denne Terrasse, hvis man kan kalde den saaledes, gik vi videre til en anden, som blev bevogtet af to prægtige Bronceløver.
De var kommet helt ned paa Trappeafsatsen, før de skiltes: -Idag har man talt sig lidt ud med hinanden, sagde Sundt. Farvel. -Farvel, sagde Berg. Han blev staaende paa Afsatsen, efter at Sundt var gaaet, og uden at tænke over det, saa' han ud af Gangvinduet, der vendte til Gaarden. Der kom en sortsmudsket Lirekassemand ind ad Porten med en Kone i et stort, luvslidt, graat Sjal.
... Da Herluf Berg skiltes fra Scheele, gik han ned forbi Victoria-Etablissementet og saa' Porten stod aaben. Han gik ind i Gaarden; der var virkelig Lys i Kontoret endnu. Da han aabnede Døren, fo'r Adolf forskrækket op fra Stolen han var i det hele saa nervøs, saa han skræmtes ved hver Lyd i denne Tid : -Naa man kommer da ikke ind paa denne Tid, sagde han vredt, uden at banke paa.
Den laa støt og fornemt uden Taarne og Dikkedarer, garderet af sine vældige, hundredaarige Egealléer, bred og statelig som et Symbol paa svundne Tiders solide Rigdom. Bonderak! mumlede Nils uden at se ned mod Gaarden. Sagen er den, nikkede Frantz dybsindig at vi er ormstukne, Broder Nils, og de andre er sunde. Vi er Spredere, og de andre er Samlere, voil
Frederikke pegede ivrig: Og se, der staar Olga henne bag Sirenerne! Og Ane har lukket Bryggersdøren paa Klem! supplerede Anna. Og se Gartneren, han lister rundt ovre under Akasietræerne! Og der kommer de tre Gamle ud af Asylet! De er ikke bange! Nej, for de holder med Mor! Det gør vel hele Gaarden! nikkede Sofie. I det samme lød der Smæld af en Pisk og Stampen af Hestehove. Der er Vognen!
Dagens Ord
Andre Ser