Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 9. juni 2025
Man fik en Fisk med Hummer, og Konferentsraadinden, der havde Vinsmag, lod særlige Mærker gaa, støvede, rundt i Kurve: -God? ... Ikke? nikkede hun fornøjet rundt til Herrerne. -En Vin, kære, sagde Ekberg op imod hende. Han nænnede slet ikke at sluge den.
Der blev en pludselig Summen, alle talte i Munden paa hinanden, raabte paa Stykket, paa Rollerne, om der var nok til dem alle. De glemte i deres Rus aldeles Rektor, som stod og smilede fornøjet midt i denne Bisværm og hvert Minut sagde: "Jeg tænkte det jo nok, tænkte det jo nok." William var blevet tavs og helt bleg.
Han lo fornøjet, mens han gik, og næsten glemte sin Træthed. Det havde været en herlig Tur. Ovre hos Præstens var der Lys endnu, og da Holst havde taget Ydertøjet og de tunge Skaftestøvler af i Entréen og let, som et pludseligt befriet Lastdyr, gik op ad Trappen til sit Værelse, hørte han raske Trin i Stuen. Det var Præstefruen.
Og Hansine rokkede fornøjet hen til Ane Kokkepige i Badeteltet: Ti Tusind Miljoner Kroner og tre Mark og fire, Ane! sagde hun grinende og fik den femte Kop Kaffe udleveret ... Ungdommen derimod gav sig næppe Tid til at spise. Den løb paa Skøjter, gled paa Glidebaner, snurrede paa Iskarrusel, knuste Jydepotter og slog Katten af Tønden.
Hun skyndte sig ind i Dagligstuen og kom tilbage med en Papæske fuld af gamle Fotografier, som hun med nervøs Hast gav sig til at brede ud paa Bordet foran Sofaen: Vi si'er ikke no'et til Far! sagde hun Vi si'er ikke no'et til Far! Gamle Seemann traadte ind: Naa, vi har nok travlt? nikkede han, og hans smaa Sypose-Øjne lo fornøjet Goddag, Isidor!
Ja, jeg ser den, ja; de Børn, de Børn; men det er jo Børn ! ... Det var en yndig Præken i Dag; synes De ikke, Hr. Uldahl? Udmærket! Jeg kommer til at sætte mere og mere Pris paa Provst Lindemann. Ja, han er en dejlig Mand, dejlig ! ... Tak, ja nu er jeg jo allerede hjemme. Og Tak for Led sa gelsen. Nej, jeg følger da virkelig Fruen op ad Trapperne! Den gamle Dame lo fornøjet: Gør De?
Egentlig gjorde det mig ikke ondt. Jeg hilste i Tavshed. "Dette er en Ordre fra General Lasalle," fortsatte han. "De skal øjeblikkelig tage til Rossel og melde Dem i Regimentets Hovedkvarter." Intet Budskab kunde have fornøjet mig mere end dette.
Gamle Eva lo, da de unge sluttede Kreds om hende, og uden Indvendinger gav hun sig straks til at fortælle: „Mine Aar tæller tre Menneskers Fingre og Tæer; jeg har aldrig lidt af Sygdomme eller Hjærtesorger og har derfor altid været let til Bens og fornøjet. Men det var jo om den Gang, jeg smagte paa Døden, I vilde høre lidt.
"De maa meget tilgive mig, min Herre," sagde jeg, "men jeg er desværre nødsaget til at maatte affordre Dem Deres Klæder." "Affordre mig hvad?" raabte han. "Deres Klæder!" gentog jeg. Han stod med Hænderne i Lommen, og der fo'r et fornøjet Smil over hans Ansigt. "Naa, saa De vilde sætte Pris paa at faa Fingre i mine Klæder," svarede han endelig.
"Et Aars Tid," svarede han. "Jeg kom hertil med en af vore Dampere, kom op at skændes med Kaptajnen og forlod Skibet i Hongkong. Saa fik jeg Ansættelse paa denne Linie. Skønt jeg ikke holder meget af Kineserne, er jeg ganske godt fornøjet. De ser rigtig rask ud, gamle Ven, og De er blevet ordentlig solbrændt, siden jeg saa Dem sidst." "Ja, det er al den megen Ris," sagde jeg med et Smil.
Dagens Ord
Andre Ser