Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 28. maj 2025


Fru von Pøllnitz sagde tørt: Nej David. -Kære Mariane Hr. von Pøllnitz saa' ud i Luften med opspilede Øjne Hvad forudser man? Hr. von Pøllnitz gjorde en Pavse og slog med den flade Haand i Bordet: -Man forudser intet, Mariane, sagde han. Hr. von Pøllnitz faldt hen: Nej man forudser intet, gentog han. -Hvorfor spørger du ikke, hvad det er? sagde han. -Hvad er det da? Fruen var nervøs. -Hr.

"Farvel og Gud beskytte Dem!" Hun greb min Haand, og i næste Øjeblik følte jeg, at hun trykkede en lille Tingest mod dens Flade. Saa hævede Kulierne Bærestolen op, og straks efter gik de ned ad Gaden med den. Jeg ventede, til den var ude af Syne, og gik saa ind i Huset, hvor jeg saá Nikola gaa frem og tilbage med Hænderne paa Ryggen og Hovedet tankefuldt bøjet.

Hvide Vandperler skruer sig langsomt i Vejret og brister en efter en med smaa Smæld, som var de af Glas. Inde i Skoven bag mig tændes Solpletterne, som Blomster springer de frem af Skovbunden og hør, Morgenvinden letter. Sagte kommer den susende, kruser knapt Vandets Flade og rangler bort mellem Sivene. Alle de dunede Blade skutter sig mod Lyset. Inde bag Granerne kurrer de første Duer.

Vi havde vel gaaet en lille Fjerdingvei, da Hans stod stille ved en Stige, der var lænet op mod Muren. Uden Besvær klatrede vi op til Skraaningens Fod. Men her tøvede vi og mønstrede med et tvivlende Blik den Sti, der skulde hjelpe os op, og neppe kunde skimtes som en lysere Zigzag-Streg paa den steile, smudsig-graa Flade.

Da der intet saadant fandtes, krøb jeg i Stedet derfor op ad Skraaningen, og tog den dødelige Angst for, at der skulde tilstøde min Ledsagerinde Noget, som en retfærdig Straf. Vi naaede begge i god Behold op til Randen. Den hvide Flade, der strakte sig foran os hen til den søndersprængte Klippemur, fik mig til at tænke paa en udgravet Tempelplads.

Og han har gjort, at hvert Folk iblandt Mennesker bor ud af eet Blod hele Jordens Flade, idet han fastsatte bestemte Tider og Grænserne for deres Bolig, for at de skulde søge Gud, om de dog kunde føle sig frem og finde ham, skønt han er ikke langt fra hver enkelt af os; thi i ham leve og røres og ere vi, som også nogle af eders Digtere have sagt: Vi ere jo også hans Slægt.

De maatte holde sig fast i Marehalmstotterne, naar de vilde op paa Klitterne, og sommetider maatte Ellen tage fat i Enden af Carls Stok, og saa trak han hende op paa Klitbanken. Thi der oppe fra var Havet skønnest. Det laa som en straalende, altid vuggende Flade, grønlig-blaat i Middagssolens Skær. Og intet saa de uden Hav og Himmel.

Der strander næsten aldrig Skibe paa Fanø. Det truende Horns Rev ud for Blaavandshuk holder forbisejlende Fartøjer saa langt tilsøs, at Fanøs flade Vesterstrand, der ligger fjernt tilbagetrukken, ikke volder Forlis. Og Skibene i fast Rute paa Esbjerg plejer at finde Indløbet uden at rende paa Fanø.

Sagte sneg hun sig op ad Trappen og aabnede hans Dør. Ja Stuen var mørk. Hun holdt Lyset op og betragtede Værelset længe. Hun saa paa hans Vaaben, der hang paa et Silketæppe paa Væggen, og paa hans Yndlingsplads bagved den aabne Reol. Hun tog Bogen, hvori han havde læst, og hun lod den flade Haand glide sagte hen over dens Blade. Hendes Billede stod paa hans Bord.

Virkningen er i Reglen meget smuk, hvad den derimod ikke bliver, naar der anvendes een Række Fliser midt i Gangen; særlig naar Gangen er stærkt rundet, ser det hæsligt ud, og Gangen danner ikke længere den rolige ensartede Flade, som er ønskelig for at fremhæve Plantningen.

Dagens Ord

afstedkom

Andre Ser