Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Hun har vist haft Mistanke om noget af den Slags; for hun saá pludselig op midt i en Periode, der ellers vilde have optaget hele hendes Opmærksomhed. Hendes Ansigtsfarve og den hurtige Maade, som Fødderne gled ind under Kjolen paa, bestyrkede mig i denne Forestilling.
Jensen svarede ikke. Han stangede Tænder. Ida lod som hun sov, mens hun saá, fra Frøken Roed foran Spejlet, hen til Vækkeuhret foran sin Seng gennem de kvart aabnede Øjenlaag. Fødderne skubbede hun sagte op og ned under Tæpperne, hun kunde ikke ligge stille. Men endelig var Frøken Roed i Overtøjet, og Ida lod, som hun vaagnede: -Skal De til Deres Søster, sagde hun.
Jeg holder til den; men pudselig synker jeg. Jorden glider. Jeg staar i Mudder lige til Bæltestedet. Af alle Kræfter hiver jeg til mig. Pladderet gyder sig sammen, trykker mod Støvleskafterne og suger sig fast til Saalerne. Næsten Stykke for Stykke maa jeg slæbe Benene op. Forsigtig lægger jeg mig over en Tue, stikker Fødderne i Vejret og lader Vandet løbe ud.
Man vil nødig selv være mellem denne Halvpart, derfor tager man Hensyn, derfor lader man være at træde over Fødderne uden Nødvendighed, derfor hjælper man til, saa at Alle kan komme frem. Og som det er i Gadetrængslen, er det overalt. Man møder Urbanitet og Forekommenhed for hvert Skridt i Paris.
Hun jog hurtig Fødderne i Morgentøflerne og løb i Natkjole ud paa Gangen hen til Frøken Sofies aflaasede Dør, hvor Tyrk laa udenfor som Vagt: Sover Du, Sofie? Ja ... lød det gnavent. Det bliver det dejligste Vejr! Hvad er Klokken? Otte! Herpaa fulgte intet Svar kun en Brummen.
Rositta lo overstadigt, rimeligvis lidt paavirket af Whiskyen. Hun stak Fødderne i sine Tøfler og tog sin Slaabrok paa, den, hvori hun var kommen. Isidor iførte sig Morgensko og lang, lys Støvfrakke. Jeg maa først over at se til Børnene ... sagde Rositta saa. Men han svarede: Børnene hviler i Abrahams Skød, min Reseda; lad dem hvile der ... Natten er Forældrenes Tid!
Onkel Frantz er død i Aftes, lille Frederikke ... sagde Fru Line saa. Er Onkel Frantz ...! Saa er Tante Karen da henrykt! Hvad siger Mor? spurgte Charlotte, der igen var optaget af Spillet Det er Dig , der skal slaa, Minka! Og Minka slog til sin Kugle, saa at Fru Uldahl maatte hoppe for ikke at faa den over Fødderne. Pigebørnene brast i Latter.
-Aa, aa ... Hvor Emilie Frederiksen dog kunde gribe. -Saa, den ene "Dreng" lod sig dratte ned fra Grenen midt i Klyngen. -Fler til Dig, raabte den anden, og han kastede nogle Kirsebær til Ida. Men da laa allerede alle Mand under Træerne paa Græsset. -Gud, hvor er her rart, sagde Emilie og strakte Fødderne langt fra sig.
Men den var træt og tung, og da den havde siddet der lidt, faldt den igennem; ikke lige med eet, men ganske langsomt, lidt efter lidt; først Fødderne saa gik Vandet den til Hoften saa til Livet saa til Halsen saa til Skægget . Konen havde faaet ham hen til et Stykke Nyis, hvorpaa han hvilede Hagen, medens hun grædende søgte at holde hans Hoved oppe.
Som hun nu græd, kiggede hun ind i Graven, og hun ser to Engle sidde i hvide Klæder, en ved Hovedet og en ved Fødderne,hvor Jesu Legeme havde ligget. Og de sige til hende: "Kvinde! hvorfor græder du?" Hun siger til dem: "Fordi de have taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de have lagt ham."
Dagens Ord
Andre Ser