United States or Antigua and Barbuda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun inde i Havestuen snakkede og rog de endnu siddende op i Sengene. En Lieutenant, der horte lidt Stoj i Dagligstuen og aabnede Doren fra Fodenden af sin Seng, raabte et: Hvem der? ind i Dagligstuen. Mig , raabte Tine hojt og lob leende sin Vej; hun var saa vant til Kantonnementslivet nu. I Gangdoren kom Skovrideren imod hende.
Bolling var vaagen nu igen og saa urolig: -Og naar der er en Doktor i Huset og naar der er en Doktor i Huset, sagde hun; hun saa hverken Kvaestede eller Syge, hun taenkte kun paa Bolling, med hvem det var saa rent forkert. Laegen gik ind og lod Tine blive. Det begyndte at morknes. Tiere og tiere aabnedes Doren: de flygtende Stakler bad om Nattely kun forgaeves.
Husmandskonerne, der var komne med deres Spande, sad paa Baenken ved Doren og ventede; det var altid, som havde hver en Husmand haft Slagtning, naar de havde slagtet hos Skovriderens. -Se god Aften, god Aften ja, nu er Greverne paa, raabte Fru Berg. -Tine, nu henter vi Peberne.
Hun tog i Doren til "Skolen" for at prove, om den var laaset, for hun gik op ad Trappen; og henover Loftet holdt hun Lyset varsomt for Halmens Skyld, hvor Gravenstenerne var spredt. Inde i Kamret stillede hun Vaekkeuhret til Slag og flyttede Gyldenlakkerne fra Ruden ned paa Gulvet. Nedenunder smaasnakkede Foraeldrene endnu, det lod, som var det naesten i den samme Stue.
Om Aftenen, naar Ringeren gik til Kirke, tog Tine ham ved Haanden og fulgte med. Han gik op at ringe, mens hun sad paa en Sten ved Doren, bag Buxbomhaekkene, eftertaenksom og stille. Alle Vogne holdt ved Skolen nu, i det milde Vejr.
Her kunde hun ikke blive: dette Hus kendte hun ikke mer; her gik hun kun rundt som en dov mellem fremmed Jammer. Tine gik Baronen forbi, der stod taet ved Doren, og hun horte ham raabe: -Hvad de vil? raabte han. De vil skyde Broerne ned Det er Broerne, det gaelder ... Jeg har sagt det, jeg har sagt det ... Pas paa Retraeten, har jeg sagt.
Hun taenkte ikke mer paa at afdaekke det lille Bord og ikke paa at tage Dugen af, der skinnede ved Siden af hendes Seng hun saa det ikke mer: hendes Liv hang kun i magtlos at vente. Det slog et Par Dask paa Doren. Det var Tinka, der kom bralrende ind. -Min Pige, sagde hun, jeg vilde dog se, om Huset stod endnu jeg kommer fra Per Eriks'. Tine nikkede kun, hun kunde ikke have talt.
Disse syv Dage havde hun ikke vaeret hjemme. Hun lob ind i sit Kammer, men hun horte allerede Moderens Stemme i Kokkenet, og hun aabnede Doren. -Her er jeg, sagde hun i en Tone, der pludselig lod utaalmodig eller vred. -Aa, Tine, saa laenge vi ikke har set dig, sagde Madam Bolling, der kom ind.
Jeg svigter ej paa Farens Dag! Foraeldrene var ude af Gaarden, men Tine blev staaende paa Trappen. Hun lyttede efter Jagthundene, der knurrede fra deres Skur. Saa smilte hun: hun vilde tage dem over det vilde glaede Skovrideren, naar han kom hjem. De var dog noget levende til at tage imod ham. Og hun gik over Gaarden og aabnede Doren til Loen og til Hundenes Skur.
Madammen ventede dem, med Strikkestrompen, i Doren: hun havde Butterdejgskringler, frisk bagte, idag; og Fru Berg og Herluf kom op, til Saede paa Baenken, mens Bolling blev staaende nedenfor med Berg og talte om Skovauktionen. Nede ved Kaeret blev Smedien lukket, og ovre ved Kroen kom Madam Henrichsen, bred og stormaegtig, ud paa sin Baenk mellem de to hvide Sojler.
Dagens Ord