Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Begge Madammer stod tause og saa hen for sig inde slog Tinka leende Doren i for Naesen af et Par Lieutenanter. Ude paa Pladsen begyndte Solen saa smaat at gaa bort. Nogle Artillerister red deres Heste tilvands ved Kaeret i snavsede Trojer. Madam Bolling gik hjem til sit.
Skovrideren skulde vel se det, sagde hun, og hun aabnede Doren; men paa en Gang blev hun staaende i Studerevaerelset, og han gik ene ind i Gaestekammeret. -Hvor der var kont og varmt, sagde Berg, da han kom tilbage. Tine vilde til at gaa nu. Hun syntes, det var saa uvant beklemmende, som om de to var ene i det hele Hus det forladte Hus.
Doren til Kokkenet stod aaben; ved Bordet arbejdede Tine, Sofie og Maren i samme Raekke de vaskede de skidne Tallerkener i et Par Baljer og slog Affaldet ud. Hojaervaerdigheden talte til Tine og spurgte til Bolling. Hun loftede kun sit Ansigt og saa paa ham som forstod hun ikke, med et Blik som En, der gaar i en hemmelig Vildelse. Hans Hojaervaerdighed vendte sig og gik ud til sin Vogn.
-Og saa hang Herredsfogeden bagpaa som Fjerdemand til Lhombren. De blev ved at snakke; Herluf gav gammelklog sit Besyv med i Talen. Og godt underrettede var de, for i Skolen vidste de, hvorhen Kalecherne rullede: Vejene skar jo hinanden ligefor Doren; og der blev vekslet Nik og Goddag eller gjort Holdt, mens Bolling eller Madammen eller Tine kom ud paa Trappen.
Tine kom frem i Doren til Skovriderens Stue: Vil I se, sagde hun, nu er vi faerdige. -Ja, lad os det, svarte gamle Bolling, og de gik ind gennem Skovriderens Stue i det blaa Kammer, hvor den ene smalle Seng stod forladt op ad den lyseblaa Vaeg, og der var koldt, saa de to Gamle skuttede sig ved det. De stod alle tre foran Sengen Tine havde haengt Fru Bergs Billede op ved Hovedgaerdet.
Tine gik ind i Stuen, hvor Officererne sad som i Skovridergaarden. Inde i Stadsestuen, hvortil Doren stod aaben, laa et Par Kaptejner med opknappede Uniformer paa Sengene. Madam Bolling var ved Opvaskningen i Kokkenet Hun saa saa inderlig traet ud, med mange smaa Rynker om Ojnene.
Her, Tine, her er godt, sagde han, og Tine gik omhyggeligt efter Lyset med Kjolen loftet at blive "fulgt" af Skovrideren var det aerefuldeste, hun vidste. -Vi ses, hilste Berg, naar de skiltes. -Skovrideren har fulgt mig, sagde Tine uden at tage Vejret, knap Doren var lukket op. Men Madam Bolling var gnaven. Det lignede dog ingenting at komme hjem her den sene Nat.
-Nej aa, nej, sagde Madam Bolling, og, idet ogsaa hun pludselig faldt ind i Tines Tone, skaendende eller hidsig, sagde hun: -Men det er vel dit Hjem dog derhjemme, og man kunde vel blot se dig. Tine svarede og de blev ved at tale hidsigt, om et Intet, der faldt for, hojt, saa man horte de skaendende Stemmer ud gennem Doren. Madam Bolling brod op.
-Fik De min Hilsen? spurgte han og tog ikke Blikket bort. -Ja. Berg vidste ikke, hvorfor han rejste sig saa hurtigt, da det rorte ved Doren hurtigt, som havde han siddet Tine alt for naer: Kom ind. Det var blot Madam Bolling. Hun "havde dog faaet lagt en Vandkringle, som hun vilde bringe herned"....
De var alle forbi, og man horte kun den Krobledes skingrende Stemme og et Par pludselige Kanondron over Landet, der syntes at hilse Solens Nedgang. -Farvel, sagde Tine, der stod ved Doren; og hun gik hen over Markerne. Men pludselig, midt i den uforklarlige Angst, der havde grebet hende, sagde hun: -Hvor han har lidt!
Dagens Ord
Andre Ser