United States or Tokelau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Erik bar hende paa Hænder. Da Marie blev frugtsommelig, gik hun Dag efter Dag med sin Mand under Riddersalens Billeder for at vælge Navnet til den Søn, hun bar under sit Hjerte. Efter de berømmeligste maatte han opkaldes. Men da Tiden kom, fødte Marie en Datter og døde samme Dag. Eriks Sorg var saa voldsom, at de frygtede, han skulde miste Forstanden. Barnet vilde han ikke sé.
Hun taenkte ikke mer paa at afdaekke det lille Bord og ikke paa at tage Dugen af, der skinnede ved Siden af hendes Seng hun saa det ikke mer: hendes Liv hang kun i magtlos at vente. Det slog et Par Dask paa Doren. Det var Tinka, der kom bralrende ind. -Min Pige, sagde hun, jeg vilde dog se, om Huset stod endnu jeg kommer fra Per Eriks'. Tine nikkede kun, hun kunde ikke have talt.
Marie vilde fly; sagde: Maag men Maag ... med en Stemme fuld af Graad. Saa lod hun Armene slapt synke ned paa hans Skuldre. Den næste Dag bad Erik Maag gamle Lind om Maries Haand. Lind gav sit Samtykke og lovede at holde Brylluppet til Høsten. Til den Tid drog Marie ind paa Thorsholm som Eriks Brud.
Tine blev ved at gaa, holdende ham i sin Arm. -Men hvor jeg torster, sagde den Syge. -Vand er til at faa, sagde Tine som talte hun til den gigtsyge Per Eriks og lagde ham varsomt ned. Hun lob langs Hegnet hen til Jens Husmands Sted og fik Vand i en Kande og et Krus hvor hun lob. -Hjalp det ? spurgte hun. Hun holdt allerede den Saarede op i Armen igen og tog med den anden Haand det tomte Krus.
I denne store og øde Sal, hvor hun havde vandret med Erik, der havde jo alt det levet, hvorom hun havde læst. Her havde de færdedes, hendes Drømmes Helte, her de stolte Fruer. Og de var alle af Eriks Slægt. Saa gled han saa sikkert ind i hendes Sind, i Selskab som han kom med alle hendes Drømmebilleder, der blev levende; og paa det blev hun hans Hustru. Ægteskabet blev lykkeligt.
Foran Lars Eriks stod hun lidt den Gamle var saa plaget af Gigten : Naa, hvordan er det saa? spurgte hun op til Porten. -Ja-a, dog altid li'som no'et bedre, svarede langsomt Svigersonnen. -Naa, saa Gud ske Lov da. -Ja, saa Godnat, Hans Lorents. sagde Tine og gik igen. De andre var blevet ved at synge, og Herluf havde taget Faderen i Haanden. Foran dem laa Kirken og Skolen.
Dagens Ord