Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
En hvidskjægget Mand havde jeg allerede opdaget nu ogsaa den gamle Dame Andre var der ikke. Jeg vedblev at stirre derop, som om hun endnu kunde komme tilsyne. Trods den stærke Solvarme frøs jeg som i Aftentaage, men jeg var atter Herre over mit Legeme, hvad jeg hidtil neppe havde været.
Hun drømte, at nogen sagde til hende: „Naar du nu dør, og man lægger dig i Ligskindene, maa de give dig et Stykke brændt Spæk fra Lampen i Munden, og derpaa skal de brede et Edderfugleskind over dit Ansigt. De skal dernæst støde dig mod Briksen og føre dig tre Gange rundt til venstre om Husstolpen; og naar Folkene saa fører dig ud af Huset, skal en bære et Ben derop paa din Grav.
Ida var pludselig saa træt, eller maaske følte hun Trang til at nyde en sidste Smerte. -Ja, sagde hun sagte: vi kan gaa derop. Hun gik op ad Trapperne, som skulde hun bestige et Bjærg. Frøken Friis var iforvejen og læste paa alle Dørplader.
Jeg saá, at den virkelige Præst var over al Maade forbavset over dette slagfærdige Svar. "Og hvad er der indgraveret paa de Trin, der fører derop?" "Fred være med alle Mennesker," sagde Nikola igen uden at standse. Dommeren henvendte sig til den anden Mand. "Der er intet," sagde han, og mit Hjerte sank, som om det var af Bly.
Jeg kommer om forbi Dyrehuset. Der er blevet strøet Kaalrabi rundt omkring. Jeg hører nogle Dyr springe bort, da jeg kommer. I gamle Dage var dette Samlingsstedet, naar de gik ud om Natten for at fange Jægere. Naar det var alt for koldt, satte de en Stige til Lugen henne ved Høstænget, krøb derop og borede sig godt ned i Høet.
Da han forgæves havde roet nogle Gange rundt om Skibet, vendte han hjem og græmmede sig saare over Tabet af sin smukke Kone. Dagen efter hørte han, at de hvide Mænd havde sat hende op paa en høj og eneknejsende Fjældtinde oppe ved Itivdlerssuaq; og der stod nu Konen oppe! Han gik derhen, men kunde ikke klatre derop.
Vi kom til en gron Banke og vi gik derop. Vi saa Kirken hjemme og andre Kirker og mange Huse, som jeg endnu ser ligge mellem Gront. Og Moder tog mig op, og hun pegede paa Sted efter Sted over Landet, til hun taug igen og kun graed og graed.
Rigtignok vidste jeg, at Gamle ikke vilde lade mig døe i Synden, men selv om han vilde prædike for mig til den lyse Morgenstund, foretrak jeg dog det fremfor saaledes at gaae og pine mig selv. Jeg gik da ind i Gamles Værelse. Der var ganske mørkt derinde, saa jeg troede, at han ikke var kommen derop endnu. Men snart saae jeg, at der stod En henne i det aabne Vindue.
Da de kom derop, gik Madam Lind og stirrede paa al de malede Fruers Stads, og gamle Lind talte, hvormange Billeder der var. Men Datteren hørte paa Erik. Der var en Historie om hvert Billede, og Erik fortalte. Og mens han fortalte, berusede han af sit eget Navn, der altid vendte tilbage, og han talte sig varm. Der var saa megen Fornemhed gemt i denne Sal.
Hvis De derimod gaar foran, og lader mig skjøtte mig selv og klatre op saa ugraciøst, som det netop kan falde sig, saa lover jeg Dem, at den værste Ulykke skal være, at jeg skraber mine Knæ lidt og finder De, at jeg er en Stivnakke, saa trøst Dem med, at jeg skal naa ligesaadan derop.
Dagens Ord
Andre Ser