United States or United States Minor Outlying Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !


Denne Sidste vilde endog have, at vi endnu samme Aften skulde gaae derned igjen for at løbe i Maaneskin, hvilket hun beskrev som en særdeles stor Fornøielse. Gamle satte sig vel derimod og meente, at det var høist uforsigtigt: naar vi alt ved Dagslyset havde udsat os for saa stor en Fare, hvormeget lettere kunde Sligt da ikke skee ved det usikkre Maanelys.

Hvordan har I det dernede?“ raabte man derned. Da hørte man et Raab, og det kom fra den Kvinde, der bar Barnet paa Ryggen: „Barnet har begyndt at die min Nakke, snart borer Benene sig ud gennem Hud og Kød!“ Da sagde den gamle, som var Skyld i Ulykken: „Ja, de skræmte min Sæl, og saa var det, at Vreden voksede i mig og fødte min Hævn. Da lukkede Klippen sig.

Nu i Sommertiden stod den mestenstid fuld af Taage, saa at man ikke kunde se Aadslerne dernede. Ved den Kant, der laa nærmest Vejen, havde Rakkeren rejst en Stage med Hovedskallen af en Hest for at vise Folk fra at falde derned. Mikkel gik tit forbi han opholdt sig helst paa Kirkegaarden eller ved Retterstedet, hvor han kunde være i Fred for Folk.

Hun talte til sin Moder med hastig Stemme; hun sagde: Det er vel bedst, jeg gaar derned. Sofie gor ingenting. Og ilfaerdigt gik hun ud og lob ned gennem Gyden hvor hastigt den jog, hendes ilende Skygge ned over Marken. Der modte hun Tinka. -Hvor skal du hen? spurgte Tinka. Derned. Tine stansede ikke, men lob kun. Laenge stod Tinka og saa efter hende, til hun forsvandt, over Gaerdet, ved Dammen.

Sjæle røvede du, Saa du til sidst savnede Mennesker Og maatte stjæle Svigersønner ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja ... Jeg undsaa mig i Begyndelsen Til Sangkamp! Jeg var en ung Mand, Og min Modstander Saa forældet ... Derned og Syd paa ...

Og saa hændte det, at vi laa og medede Fisk i Aamundingen en Gang jeg kunde godt faa hende med ud i Baaden en Tur, naar jeg kom derned. Otte Iversen tav lidt og hentede Vejret. Mikkel kendte Fiskeren særdeles godt, det var jo Jens Sivertsen. Ane Mette havde han set næsten daglig, men som lille Pige. Da havde hun gult Haar og var rød og hvid som alle Smaabørn.

Aldeles forsvunden, forstaar I. Jeg styrtede hen til Stedet og stirrede ned i det sorte Dyb. Havde han kastet sig derned? Jeg var ved at slaa mig til Taals med denne Forklaring, da en svag, snart stigende, snart aftagende Lyd naaede mit Øre fra Mørket neden under mig. Det var hans Aandedræt, og det viste mig hvor han var.

-Men, Tine, dernede er Huset fuldt, sagde Madam Bolling hun havde saamaen ogsaa Huset fuldt : Og her gaar det nok, her gaar det nok! ... Hun vilde have Tine derned. -Ja, Mo'er, ja, sagde Tine, som puslede om Bolling han var snavs igen. -Ja, Mo'er, ja, nu gaar jeg. -Saa farvel Fa'er, sagde hun og tog ham om Hovedet der var noget eget mildt og stille over Tine : Farvel.

Kongen forstod ham endelig og slog det hen; det kunde de jo altid snakke om. Men Mikkel havde paa Hjemvejen udtænkt en Historie om Udfaldet af Rejsen, den vilde han have fortalt. Kongen skulde ikke vide Sandheden. Da Kongen saa, at Mikkel absolut vilde af med Besked, søgte han at hjælpe ham: Du naaede altsaa derned?

Vi var et Par Danske engang, for hvem han havde prist den i saadanne Udtryk, at vi følte det som en Forpligtelse mod os selv strax at tage derned, skjøndt det var lige Midsommer og gyselig hedt allerede i Avignon den gamle Paveby, nu Felibrernes Hovedstad , hvor vi havde truffet ham.