Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
-Men er det Dem, Frøken Brandt, sagde han: og gaar De i det Vejr. Og da han pludselig saá det blege Ansigt, sagde han: -Er De syg?... Jeg kan da skaffe en Vogn. Ida havde ikke svaret, men Knuth løb kun, mens Ida blev staaende; der var noget i hans Stemme, der ligesom lindede Blodet om hendes stivnede Hjerte. Vognen kom og Knuth hjalp hende ind. -Tak, sagde hun, og de vekslede ikke flere Ord.
Man mødte denne spinkle Figur med det blege, graa Ansigt overalt: paa Gaden, paa Langelinje, i Theatrene.
-At man en Gang er samlet at man er samlet, sagde hun, men pludselig saa hun fra det ene til det andet af de to blege og stirrende Ansigter og hun holdt inde, paa en Gang greben af den samme uforklarlige og uvisse Angst som om Natten, og sagde i en helt anden Tone, mens hun satte sig: -Ja, ja, hvor Tiderne har forandret sig. Saa svaert det er blevet for os alle....
Han skød Cigarrøgen ud i langagtige Skyer, medens han saa' efter de to, der gik ned over Plænen. -Ja en udmærket Moder, sagde han, og saa' beundrende efter Generalindens ranke Ryg. Nede under Blodbøgen var der svalt og rart. Generalinden læste højt i en Roman af Dickens for sin blege Datter. ... Familien Gerster laa paa Landet ved Skodsborg.
Han pegede udover Mængdens Hoveder henimod en hvid Kvinde med et Barn paa Armen, der var traadt ud af en af Barakkerne for at se, hvad der var paa Færde. Alle vendte sig i den antydede Retning. Det var altsaa den forbandede hvide Slavinde med det blege Barn, der havde nedkaldt Regnstrømmenes Forbandelse over Landet; fra hende kom al Fortræd og Ulykke.
Nej, Helmuth, vedblev hun indtrængende og lagde sin Haand paa hans Skulder kom nu, hører du! Herregud, du maa jo dog ta' dig sammen engang! Du vil ha' meget bedre af at ha' noget og ta' dig for! Du sidder jo her og bliver rent syg til sidst! Kom nu! Baronen vendte sit blege, oppustede Ansigt om mod sin Moder. Han svarede ikke, men saa bare paa hende med et Par sløve, bedrøvede Hundeøjne.
-Fa'er er ikke kommet hjem, sagde hun. -Larsen siger det. Vi var begge helt blege. Og fortvivlet sagde Elisabeth: Aa Gud, aa Gud hvad skal det dog blive til ... Der sker en Ulykke. Vi gik ind, og vi satte os til Bordet for ikke at skræmme Moder. -Hvor det ligner Fa'er, sagde hun. Han vil ikke ha'e Flyttedagsmad. Kræsen Junker, saa bli'r han inde.
Man troede uvilkaarligt, at han ejede intet mer af Krop end sine blege Hænder. Konferensraaden havde næsten faaet rejst sig: -Gaa, gaa hvad vil De....? Og Døren lukkedes igen. Excellencen lo og havde grebet om den ene Krykkes Tag: -Saa Du aagrer endnu? -Saa dine Sække er ikke fyldte nok endnu?
Ida aabnede Skodderne, saa Lyset fyldte Stuen som en Strøm, men den Syge blev liggende tavs, med de lange og blege Hænder ubevægelige paa sit Tæppe. Ida blev ved at tale, muntert: -Nu skal jeg Tur, sagde hun. Den Syge nikkede kun: -Ja, sagde han, Solen frister. Ida lo: -Ja, efter Vagten. Godmorgen. Frøken Petersen var kommen ud og gik, renset og stivet, i Gang med Vagten.
Dagslyset faldt skærende ind over det hele Kaos ... Man spiste under fuldstændig Tavshed. Kun af og til lød et »Værsgod« og et »Tak«, naar Fadene gik rundt ... Pludselig dukkede Frøken Sofies lille, blege Ansigt op foran en af Ruderne ud mod Haven; men forsvandt straks igen, uden at nogen havde set hende. Nils Uldahl sad og stirrede vedholdende ned i sin Tallerken. Foran ham stod et Glas Mælk ...
Dagens Ord
Andre Ser