Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 2. juni 2025
Saasnart vor reviderede Oversættelse var udkommet, blev den anmeldt i alle kirkelige og theologiske Organer og i de Blade, der overhovedet havde nogen Interesse for kirkelige Spørgsmaal, og den blev gjennemgaaende fordelagtig bedømt, selv af dem, der hørte til den Grundtvigske Retning, og som vel i Grunden foretrak Rørdams Oversættelse.
De er tæt inde paa mig, før jeg ser dem. Jeg hører en raadden Gren brække, det er, som om det er lige over mit Hoved. Den falder til Jorden et Stykke foran mig. Et Øjeblik staar jeg stille. En hed Duft af raadne Blade stiger op om mig. Jeg bliver saa varm i Sindet. Jeg vilde ønske, at jeg følte en Haand putte sig bort i min, og at vi var to, der gik sammen ...
"Hvad vil Du med det?" "Faa det antaget, kære ..." "Aa hvor vil Du hen det er jo slet ingen Komedie ..." "Maaske," Hoff tog Manuskripter, "men det er en Stemning, og det er allerede noget meget rart." Han gav sig til at blade i Manuskriptet. "Men, at Du giver Dig til at være Sejrsprofet naa, saa meget desto bedre."
William gik hurtigt hen til Buskettet, hvor Gerson laa. "Man kan slet ikke læse i denne Hede," sagde han hurtigt. Han stod et Øjeblik og pillede ved nogle Blade, saa lod han sig falde ned paa Græsset lidt fra Vennen. "Hvor langt er Du," spurgte han. "Aa ikke ret langt" Gerson vendte sig, saa han laa lige ud og saá op i Luften "ved Direktoriet." "Skal jeg ikke høre Dig," spurgte William.
Katinka talte ikke mer. De kom ned om Plænen til Lysthuset. -Hylden, sagde hun blot. -Her maa jeg sidde, sagde hun. Marie lagde Tæpperne om hende, og sammenfalden saa' hun tavs ud i den sollyse Have. Kirsebærtræernes Blade laa gule over Plænen; et Par smaa Roser blomstrede endnu. Marie vilde plukke dem. -Nej, sagde Katinka: det er Synd lad dem sidde. Hun sad igen.
Din til Døden S. Véd Du, hvad der staar uden paa min Dagbog? Der staar: Spredte Blade til I. S. eller den, som jeg elsker højest i Verden at læses af ham efter min Død S. U-E. Allerede Dagen efter Onkel Joachims Død var Nils Uldahl rejst tilbage til København efter først i en fnysende Skrivelse at have underrettet Skifteretten om, at hans Døtre ikke ønskede at modtage den tiltænkte Arv.
Og i samme Øjeblik saa man Røg og Flammer slaa til Vejrs henne i Hyttens ene Hjørne, hvor der laa en Bunke Papirsstrimler og visne Blade. Det er fra min Cigaret! sagde Clara bestyrtet og blev staaende stiv af Skræk og stirrede hen paa Ilden, der blussede lystigere og lystigere. Sluk! Sluk! skreg Karen og for hen mod Døren Lad os raabe om Hjælp!
Tunge Neg klumper sig sammen i snorlige Traver og staar, som længtes de mod Ladens lunende Mørke. Blomsterne løber i Frø. Valmuens Blade er splittede, og Tidslerne staar med Sølvstænk i deres røde Haar. En efter en falder Margueritternes hvide Stjærner, og Grøfternes Nælder staar med tunge Frugtklaser. I Vaande bøjer Draphejren sig under Aksenes Vægt.
Dog et Par alvorlige Blade advarede deres Læsere mod at tage Del deri, eftersom den var et maskeret Forsøg paa at skabe Uklarhed i Partiforholdene og forvirre taagede og umodne Hjerner i sidste Instans sigtende til at undergrave den rolige Udvikling i Landet. Saaledes var Opmærksomheden vakt. Festen blev Dagens Emne.
Til Afløsning af Pæonfloraen kan der mellem Planterne lægges Lilier, Pæonernes Blade vil da skjule, at Lilierne ofte er nøgne og visne paa det nederste Stykke af Stilken.
Dagens Ord
Andre Ser