Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
»Jo vist har De Ret«, svarede denne, idet han bøiede sig ned og rev et lille Pileskud op af Jorden, som om han vilde bidrage Sit til, at det Gamle kunde snarest mulig faae Ende. »Men det er desværre ikke alene her, men i alle mulige Retninger beholde vi alt for meget af det Gamle.
Fru Jürgens blev staaende hos Konferentsraadinden, lænet til sin Mand: -Ja, sagde hun, jeg har faaet Lov til at beholde ham.
»Nei lad mig beholde Emmys Emmy kan alle Psalmerne udenad, har hun sagt mig, saa hun behøver ingen Psalmebog.« Nu kom Corpus Juris, han vilde ogsaa have en Psalmebog. »Jeg faaer vel Lov til at laane Deres som sædvanlig«, sagde han til Andrea Margrethe. »Nei det kan De rigtignok ikke, for jeg har laant den til Nicolai i dette Øjeblik: men jeg kan skaffe Dem en ovre hos Fader.«
Og han følte Lede, men blev. Hun holdt ham godt fast. Som man, naar man presser en Citron til et Glas Sukkervand, blot af Irritation, fordi man vil tage den sidste Draabe, kan beholde den i Haanden nogle Øjeblikke endnu, inden man kaster den hen saaledes holdt Eva Hatzfeldt endnu paa William Høg, mens han udtørredes under sin egen Lede. Hjemme var han pirrelig.
Hun havde taget Faderens Billede ned af Karmen og sad og stirrede paa det, mens hun holdt det i begge Hænder. Herluf var ellers aldrig »kærlig« mod Tanten, men nu listede han hen og tog hendes Haand. -Hvor de synger, sagde han sagte. Hun nikkede og blev ved at beholde hans Haand: -Husker du din Fader? sagde hun. -Ja, sagde Herluf. Godt.
Jeg kunde se, at Lady Ver af en eller anden Grund ikke ønskede, at jeg skulde gaa dèr, og hun fandt paa alle mulige Undskyldninger og sagde, at hun gerne selv vilde beholde mig, men Lady Merrenden havde ogsaa af en eller anden Grund bestemt, at jeg skulde komme, og hun ordnede til sidst, at det skulde være paa Lørdag, naar Lady Ver tager ned til Northumberland til sin Fader, og jeg tager hvorhen?
Kancelliraaden var en omhyggelig Vært for strandede Kaptajner, han »skænkede« dem godt ved sit Bord, jo længere han kunde beholde dem, des mere var der nemlig at plukke.
Aa, det er slet ikke morsomt at være Eventyrerske, hvis man alligevel gerne vil beholde sine Venner i Verden. "Det gør maaske ikke noget, hvis jeg lader være med at tage imod nogen i nogle Dage," sagde jeg. "Jeg vil skrive til Paris; min gamle Mademoiselle er gift dèr med en Digter, tror jeg; hun vil maaske modtage mig som Pensionær i nogen Tid." "Det er meget fantastisk en fransk Digter!
Fyren brummede. »Kom med Benklæderne og jeres Strømper! Støvler og Skjorte kan I beholde, Hatten med. Det andet vil jeg have! Lad os ikke skændes, det hjælper slet ikke.« Der var ingen Udvej. De maatte give ham baade Strømper og Benklæder og stod saa dér i bar Skjorte og Hat.
Men jeg har tidligere, i Fru Carruthers Tid, lært, at det er klogere at beholde sine egne Sager hos sig selv saa forsvarede jeg mig lidt og lo, og endelig kørte vi ud, uden at hun var blevet klogere.
Dagens Ord
Andre Ser