Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Tine blev ved at gaa, holdende ham i sin Arm. -Men hvor jeg torster, sagde den Syge. -Vand er til at faa, sagde Tine som talte hun til den gigtsyge Per Eriks og lagde ham varsomt ned. Hun lob langs Hegnet hen til Jens Husmands Sted og fik Vand i en Kande og et Krus hvor hun lob. -Hjalp det ? spurgte hun. Hun holdt allerede den Saarede op i Armen igen og tog med den anden Haand det tomte Krus.
Undertiden spadserede de i Haven, nede i den store Poppelallé ud mod Mosen, hvor ingen kom, og hvor de kunde være helt uforstyrrede og usete. Kamilla tog hans Arm og, bøjede tæt ind imod hinanden, vandrede de frem og tilbage i Gangen Time efter Time. Forunderligt nok talte de næsten bestandig om Fremtiden.
Er det Pligten sagde hun saa, som kalder Dem tilbage til Wien? Det er jo midt i Ferien endnu -Ja tildels Pligten. Grevinden fortabte sig i Beklagelse, Ellen talte ikke mer. Men mens hun gik bagved de andre, traadte hun pludselig galt paa sin Fod og gav et lille Skrig. -Hun var nødt til at bede om Fyrstens Arm ... hun traadte galt ... aa, det gjorde virkelig ondt.
De hørte Vognene rulle frem foran Façaden, og de Herrer Læger standsende paa hvert andet Trappetrin og diskuterende nogle kun med én Arm i Overfrakken over de daskende Kjolehaler.
Jeg roser mig ikke af at være nogen særlig god Bjergbestiger, men det er forbavsende, hvad man kan udrette, selv med en stiv Ankel, naar man har en kobberfarvet Røver under hver Arm og en ni Tommers Kniv for Brystet. Vi kom endelig til et Sted, hvor Stien gik over Bjergryggen, og steg saa ned paa den anden Side gennem en tæt Granskov ind i en Dal, der vendte imod Syd.
Han havde bøjet Hovedet uden at se paa hende, og disse nye Minutter, hvori de ikke talte, syntes hende Evigheder. Pludselig, som Lynet, sagde hun til sig selv, at under denne Tavshed gled William Høg fra hende, uigenkaldelig fra hende. Hun lagde næsten frygtsomt sin Arm paa hans Skulder, vilde vække ham, i det mindste faa ham ud af den Dvale, hvori han sad. "Skal vi danse?" spurgte hun mildt.
"Jeg vidste det ikke før lige nu men jeg tror at jeg sandsynligvis elsker dig, Robert!" sagde jeg. Han holdt igen min Haand inden i min Muffe og havde den anden Arm om mit Liv. Det var en absolut upassende Opførsel i en Park; som om vi kunde have været Susan Jane og Thomas Augustus, og dog var jeg fuldkommen lykkelig og syntes, at det var den eneste naturlige Maade at sidde paa.
Da faldt Mikkel ned paa alle fire og borede Hovedet ind i sin Arm han krøb hurtigt et Stykke, vendte sig saa ved en kluntet Manøvre og kravlede hurtigt hjemad. Først længe efter at det var bleven stille, rejste han sig og gik. Jeg vil ikke have, du gaar ude om Nætterne, sagde Thøger Smed Dagen efter til sin Søn, mens de sad og spiste.
En ung, paafaldende smuk Mand stod ved Essen; hans muskelflettede Arm strakte sig i Veiret, greb en Tovende og gyngede den lange, bøiede Vippestang, som satte Blæsebælgen i Bevægelse.
Hun blev staaende et Øjeblik, og mens hun saa Fru Brandt lige ind i hendes Ansigt, sagde hun en Gang til og førte sine Hænder hen over hendes Arm: -Rigtig svært. Saa var Vognen borte. Schrøder skyndte sig at komme bort. Hun brød sig ikke om at være der alene: -Naa, sagde hun: Farvel i Længen. Saa fik Apoteket da endelig en Gang taget Maal af Godsforvaltergaarden. Schrøder gik.
Dagens Ord
Andre Ser