Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Han steg paany af Cyklen, stillede den ind paa Trappegangen og slukkede Lygten. Og ilsomt, som for at overdøve en sidste Betænkelighed, løb han op ad Trappen. Oppe bag Førstesalens nedrullede Gardiner faldt en Hængelampes dæmpede Skær over en Stue. Der levede Enkefru Herding og hendes Datter Anna. Stuen var ikke stor, og den bar Præg af renvasket og gennemskuret Nødtørftighed.
Ingen af vore Kunstnere har som Michael Ancher og Anna Ancher givet den vestjydske Fiskerbefolknings Type #han# især Mændene, #hun# mest Kvinderne. Men det er Typen, saadan som den har udviklet sig paa Skagen, udelukkende den og i meget afvigende fra Typen vesterned ad Kysten. En mærkelig stor Forskel er der paa Dialekten i de forskellige jydske Egne.
"Har De noget imod at følges med mig?" "Nej hvad skulde jeg have imod det?" De blev ved at passiare sammen, mens han tog sit Overtøj paa. Anna havde faaet Tungen paa Gled og pludrede løs om, hvad der faldt hende ind. Mest var det nok om Vejret og sligt. Men det var iøvrigt Flyge ganske ligegyldigt. Han stod blot og saa paa hende og lyttede til hendes Stemmes lyse Klang.
Anna Margrethe børstede Neglene, som vilde hun børste Fingerspidserne af Børnene. -De er ikke rene endnu, sagde Moderen: Gud véd, hvad I maa rode i.... -Og Øerne, sagde Moderen. -La'e mig. Hun tog selv fat med Ørene. -Og faar man dem saa rene, sagde hun fortvivlet, saa bli'er de røde. Røde blev de. Man naaede til Paaklædningen, og Pletter var der paa alt Tøjet.
Hvad tror De i Grunden, han mente med det?" "Han skulde vel den Vej." "Tror De? Aa ja. Han var nu ældre." ... Der var kun faa Mennesker i Alleen. Mest gamle Folk, der stred sig frem mod Blæsten. Undertiden tvang den dem næsten til at staa stille. "Jeg gaar og tænker paa," sagde Anna videre, "hvor det i Grunden er underligt at leve." "Aa ja mere underligt end egentlig behageligt."
Tante Anna lagde i Stilhed Lommetørklædet over sit Ansigt. Naar der var hvilet, blev der læst. Søstrene skiftedes. De gennemgik de skønliterære Værker i de tre store Sprog for at holde sig i Øvelsen. Tante Bothildes Yndlingsforfatter var Dickens. -Kære Du, man erfarer af den Mand dog virkelig meget om Menneskene. Det er godt nok med Goethe.
Men Anna rystede bedrøvet paa Hovedet. "Mo'er vilde slet ikke kunne forstaa saadan noget som det, De der siger. Hun vilde bare synes, jeg svigtede hende. Nu har hun det godt: hun bryder sig ikke om noget udenfor, bare hun har mig. Jeg turde saamænd ikke en Gang fortælle hende, at jeg vilde op til Dem idag." Hun lo en Smule forlegent. "Hvad tror hun da?" "Hun tror, jeg er hos Onkel Kihler.
Den, der ikke gider, han kommer ikke i Fortræd og han gør ikke Fortræd. Det er anstrengende at være ond, og det tager paa Kræfterne at være ulykkelig. Naar man ikke gider, saa svæver man over Vandene, og man bliver et godt Menneske." Og Anna havde smilet til ham, som om hun ganske delte hans Tanker. I det hele taget gik hun i den sidste Tid smilende om og med store, lykkelige Øjne.
"Mo'er vilde blive saa glad ved at se Dem." "Jeg vil helst være fri, Frøken," sagde Bøg ligefremt. "Men jeg tænker, vi mødes en anden Gang. Det gør vi ogsaa, det kan slet ikke være anderledes." Hansen-Maagerup sagde ingenting. Han stod bare med dirrende Mundvige og fugtige Øjne og saa paa Anna. Ved den nærmeste Omdrejning af Skovvejen vendte Bøg sig om og svingede med Hatten.
Paa en mærkelig Maade har Anna Ancher som folkelivsskildrende Kunstnerinde suppleret sin Mand. #Han# malte helst udendørs, #hun# mest inde i de trange Fiskerhjem, #han# som nævnt især Mændene, #hun# Kvinderne. Allerede som Barn viste hun utvivlsomme Anlæg for Tegning og begyndte tidligt sin maleriske Virksomhed med at lave Vandfarvekopier efter gamle Rullegardiner.
Dagens Ord
Andre Ser