Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Man maa stride sig til den det er det eneste visse. Men det er netop den Strid, der er Livet. Og at leve det er Lykken." Han kunde se, hvordan hendes Øjne lyste imod ham. "Ja leve det," sagde hun, "leve det ... Men naar jeg nu er saa helt alene naar de Andre nu ikke gør andet end at holde mig tilbage ..." Hun rejste sig hæftigt op. "Jeg forstaar Dem saa godt, Frøken Anna," blev han ved.
Pigerne ... Naa, jeg troede, det var Elev Jakobsen ... eller en af dine Handelsrejsende, Du havde det fra. Nu var det Frederikkes Tur at rødme ... Jeg fryser ... sagde Frøken Sofie og skudrede sig Jeg synes, her er koldt ... Frøken Anna var atter begyndt at vugge sit Hoved frem og tilbage. Ingen talte mere ... Saaledes sad de fire Søstre og ventede paa deres Forældre.
Det var et stort nøgent Rum med sandstrøet Gulv, simple Træmøbler og en lille, fedtet Voksdugssofa. Henne i et Hjørne buldrede en Jærnkakkelovn. Der var kun et Kappegardin for Vinduet. Hvordan har Onkel det? spurgte Frøken Anna. Jo e ... Maa vi komme ind til ham? Ja, Frøknerne er jo bestilt ... Men nu skal jeg hente Kaffen. Og Hunden kan faa et Fad Mælk.
Fru Line rejste sig og gik hen til sin ældste Datter: Nu skal vi i Seng, lille Anna. Ja ... sagde Anna uden at løfte Øjnene fra Bogen. Véd Mor, om Elev Jakobsen er kommen hjem? spurgte Sofie. Nej ... men det er han vel nok ... Nu lukker jeg et Vindue op, Pigebørn, for Tobaksrøgen.
Anna kunde længe i Forvejen grue for disse Bemærkninger, som hun vidste var ligesaa uundgaaelige som Onkelens Besøg. Endnu et fremmed Ansigt viste sig dog af og til i Fru Herdings Dagligstue. Det var Kandidat Hansen-Maagerups. Han havde lejet det ene af Lejlighedens tre Værelser og havde nu beboet det i fem Aar.
Og det var ham, som om Sommeren drog forbi dernede og lod sin Hilsen stige op til ham ... I den Tid, der fulgte efter, talte de hver Dag sammen om Anna. Det var stiltiende slaaet fast imellem dem, at Bøg maatte og skulde vinde hende.
Men Flyge førte Anna rundt i sin Omgangskres, og hun kom i Selskaber og Teatre. Det flimrede om hende med nye Ansigter og fremmede Indtryk. Tanker, der havde ligget i Svøb hos hende, naar hun gik om hjemme, ene med Moderen Tanker om Livet, som det vel maatte leves de foldede sig nu ud i fuld Styrke. Og hver Dag hørte og læste hun Ting, der kom til hende som Svar paa lønlige Spørgsmaal.
Anna og Charlotte siger, at de kan huske, dengang Fader og Moder var gode Venner, men det kan jeg ikke; og hvis jeg ikke havde Dig at tænke paa, Fætter Isidor, og saa Tyrk, og saa Moder naturligvis og Søstrene ; men mest Dig alligevel, mest Dig ! saa brød jeg mig slet ikke om at leve.
Hansen-Maagerup havde selv en Fornemmelse af, at han en Gang for alle havde forsvaret hans Sag saa godt, han formaaede, og at alt, hvad han kunde føje til, snarest vilde svække det Indtryk, han havde fremkaldt. Og Anna nævnede aldrig af sig selv hans Navn. Men for Fru Herding var det en stor Lise, at hun havde fundet En, til hvem hun kunde betro sine Bekymringer angaaende Flyge.
Hun saa ud, som om hun bestandig var til Fest. Og Flyge øvede sig hver Dag i ikke at gide. Han holdt med Flid alle Tanker nede, hvoraf der kunde spire en Attraa eller blot et Ønske frem. Efterhaanden blev det ham ogsaa mindre om at gøre at have Anna ved sin Side. Det var ham nok, at hun var i hans Nærhed, at han kunde søge hendes Selskab naar han vilde.
Dagens Ord
Andre Ser