Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Under de to sidste Rubbere sad han hele Tiden og tænkte paa, hvordan han skulde finde Paaskud til at besøge de to Damer udenfor de sædvanlige Whistaftener. Hansen-Maagerups retskafne Nærværelse vilde nemlig være ham en Hindring i mulige Eksperimenter. Og da han ikke fandt noget bedre, drejede han Samtalen saadan, at han kunde tilbyde Frøken Anna at laane hende Bøger fra Biblioteket.
Fru Schleppegrell, i hvem det gav et Sæt, saa hun drejede Hovedet som en Vipstjert, sagde: -Men, maa jeg spørge, hvor skulde hun da ta'e hen? ... Herhjem kunde Du vel ikke tænke Dig? Fru von Eichbaum sagde langsomt: -Det bliver vel vor Sag, Anna. Vi kender dog alle Aline naar hun er sig selv.
Hun skulde tilhøre ham og være ham tro andet forlangte han ikke: sin Personlighed fik de begge to Lov til at beholde. Saaledes vilde de kunne bevare Forholdet finere og kyskere end de Fleste formaaede det. Men det var umuligt at sætte noget saadant igennem det var han ganske paa det rene med. Om han saa ti Gange kunde overbevise Anna om, at det var rettest saaledes, hun vilde dog aldrig vove det.
Anna svigter ikke, og hun vilde ogsaa blot blive ulykkelig, hvis hun gjorde det." "Jeg kan ikke lide saadan Tale, Flyge. Det vil jeg sige Dig, det kan jeg ikke. Jeg synes ligefrem, Livet ikke var værd at leve, hvis Du havde Ret." "Hvem siger ogsaa, at det er det?"
"Nu maa Du tale med hende selv hører Du Du maa, Bøg ... Dette her kan ikke blive ved at gaa!" Anna var bleven staaende henne ved Døren. Nu kom hun frem imod ham ... Han saa hendes Øjne saa skinnende blanke ... Da var det, som om Aars Tynge gled fra hans Skuldre. Han vidste ikke, om han blev glad, vidste slet ikke af nogen Ting at sige. Alt, alt var glemt alt undtagen det, at hun var der.
Han greb hendes Haand og beholdt den, og han tænkte ikke over det. Og han saa hende ind i Øjnene og syntes, at han sank ned i saa stærk og dyb en Sjæl, hvor han kunde finde Hvile. Men det var ikke en tam Tilfredshed som den, han følte sammen med Anna det var en Følelse, der helt omsluttede hans Væsen og som gennemglødede det med en Varme, han aldrig før havde fornummet.
Det var paa Herregaarden Havslundegaard sen Eftermiddag i September. De fire Søstre stod skjult bag Gardinerne oppe i Fruens store Soveværelse paa første Sal og kiggede ud: Han kan det ikke! Han gør det ikke! sagde Anna, der imod Sædvane var Fyr og Flamme. Jo, Du skal se, han gør det! nikkede Charlotte. Jamen han kan da ikke ... for Mors Skyld!
"Ja jeg han kom jo her op, da Du ikke var hjemme han bad mig saa meget om det det vilde være saa nyttigt for Dig, sagde han, om Bladet skrev lidt om Dig. For Du var En af vore dygtigste unge Kemikere og saa tænkte jeg ..." "Hvad tænkte Du?" "Ja, jeg tænkte som sagt, at det kunde da ikke andet end gavne Dig. Og der var især En, jeg tænkte paa som muligvis kunde faa det at læse ..." "Anna?"
Det varede længe, inden han fik samlet sit Mod saa vidt, at han kunde strække Haanden ud og trykke svagt og frygtsomt paa det elektriske Ringeapparats Knap. Lidt efter stod Anna foran ham. "Nej, Hansen-Maagerup!" sagde hun og gav ham Haanden, "det var da morsomt, at De endelig en Gang vilde se op til os!"
Men han trængte maaske bare til at have et Hjem at komme i Familie havde han nok ikke og saa var det jo godt, om han kunde finde det her hos hende. Hun behøvede sandelig ikke at stikke op for ham, for vel havde han Kundskaber, men hun mærkede jo nok, at han manglede Modenhed og at han ikke kendte Livet. Anna kunde ogsaa have godt af at høre til.
Dagens Ord
Andre Ser