Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Oppe ved den anden Bordende blev Fru Schleppegrell ved at tale hidsigt og halvsagte, ud over Bordet, indtil Fru Mourier, der drak The af en Kontorkop, sagde: -Ja, det nytter ikke, Anna, Mourier har Ret: de fleste, de ta'er nu en Gang, hvad de kan faa....
Der var Øjeblikke, hvor han følte sig fristet til at trække sig ud af den Kamp, han havde begyndt. Han behøvede jo blot at sælge sin Opfindelse saa laa hele Livet aabent for ham. Atter og atter spurgte han sig selv, om Anna elskede ham. Havde hun ikke uigenkaldelig forsmaaet ham den Dag, hun gav Flyge sit Ord?
Med ganske tomme Øjne sad de to Oldinge, midt mellem de Talende, og stirrede paa hinanden. De to Stiftsdamer, der endelig skulde gaa, kom forbi Pappegøjens Bur: -Se Fuglen, Anna Frederikke, sagde Charlotte Amalie og stak sin ringbesatte Finger ind til Fuglen.
Jo o ...! nikkede Lurvadt med lækkersultne Øjne. Nej, vi vil ikke! sagde Ingwersen Jeg fryser ved Søen! Kør saa, Lars! Jamen en Bolle ? raabte Frøken Anna En Bolle ? Og da Slæden i det samme satte sig i Bevægelse, slyngede hun en Bolle midt ind imellem de Gamle. Og man saa straks seks gridske Hænder jage frem for at kapre den ...
Hvorfor overhovedet lære flere Mennesker at kende? Det voldte dog kun Skuffelser. Man burde vist aldrig drive et Venskab videre end til, at man uden Fortrydelse kunde spise til Middag sammen. Men en Formiddag, kort før han skulde gaa paa Biblioteket, stod Frøken Anna pludselig i hans Værelse. Han havde hørt, at det havde ringet svagt, næsten bønfaldende paa Entréklokken ... Og nu var hun der.
Han fandt det heldigt, at Anna og han i nogen Tid kunde være uforstyrrede af Fremmede og saaledes lære hinandens inderste Væsen at kende. Fru Herding rejste nogle sagtmodige Indvendinger. Det var maaske ikke just saa ganske passende, mente hun, at to unge forlovede Mennesker boede under Tag sammen en hel Sommer.
De talte sammen om Anna, og de talte sammen om Livet dette sælsomme Liv, der var saa let at komme igennem for den, der ejede Nøglen til dets Hemmelighed, men som lagde tusinde Hindringer i Vejen, naar blot en enkelt lille Del af dets Maskineri var kommen i Uorden.
Den blev ved at hvile der, til de var naaet over Gaden. Anna gjorde intet for at gøre sig fri. Og han kunde mærke hendes Arms Varme gennem sit Frakkeærme. Det blev ham, der af egen Drift gav slip. Hun syntes ikke et Øjeblik at have tænkt over, at de havde gaaet der Arm i Arm. "Men jeg kan jo ikke blive længe hjemme fra," sagde hun pludselig hun var endnu inde i Samtalen fra før.
Frederikke pegede ivrig: Og se, der staar Olga henne bag Sirenerne! Og Ane har lukket Bryggersdøren paa Klem! supplerede Anna. Og se Gartneren, han lister rundt ovre under Akasietræerne! Og der kommer de tre Gamle ud af Asylet! De er ikke bange! Nej, for de holder med Mor! Det gør vel hele Gaarden! nikkede Sofie. I det samme lød der Smæld af en Pisk og Stampen af Hestehove. Der er Vognen!
I faar hver tredive Tusind Kroner efter mig ... det var vel det , I vilde ha' at vide? ... Men I giver ikke Jeres Vindbøjtel af en Far en Øre af dem, naar han nu snart gaar fallit! Hører I? Ja ...! sagde Anna forskrækket.
Dagens Ord
Andre Ser