United States or Philippines ? Vote for the TOP Country of the Week !


Den gamle hørte det derovre og stærkere kom Melodien. Moderens klare Røst lød over alle de andre: Hun lægger os paa Læben hvert godt og kraftigt Ord til Elskovs sagte Bønner, til Sejrens stolte Kor; er Hjertet trangt af Sorgen og svulmer det af Lyst, hun skænker os Tonen, som lette kan vort Bryst. -Hvor er 'et kønt, sagde Degnekonen: det er som hele Huset synger.

Degnekonen tog dem og klappede dem: -De er da heller ikke gjorte til det jevne, sagde hun. Men pludselig var Moderen blevet alvorlig: -Nej, sagde hun, og næsten med en helt anden Stemme: men med saadanne Hænder kan man heller ikke værge sig. Hun slog over i Stemningen igen. -Nej, Tine har Hænder, sagde hun og saá beundrende over paa Tines travle Haand, der atter delte Vafler ud til Børnene.

Degnekonen løftede taknemmelig sine foldede Hænder frem mod Fruen: Sikken en Lykke for Jens, sagde hun sikken en Lykke for Jens! Og saa gik de. Men næppe havde Døren lukket sig efter dem, førend de to Unge igen begyndte paa deres Leg.

Men samtidig sendte hun Degnekonen et ransagende Blik; for der gik Rygter i Sognet om hende og den nye Hjælpelærer. Og desuden vidste jo enhver, at Jens Rasmussen var Søn af Nils Uldahl. Saa det var underligt, at Fruen havde samtykket i at gaa med; men hun var jo tossegod! Der kommer Fruen! sagde Ane højt og lyttede hen mod Døren til Anrettergangen.

Der var ikke den Gave, som hun ikke graciøst prøvede paa sig selv. Degnens Kone, der sad ved Siden af Frøken Stine, fortalte at Madam Esbensen var kørt der forbi ad Ulkebøl til. Madam Esbensen var Jordemoderen. -Og, sagde Degnekonen, det er naturligvis til Sørensens. Jeg saa'et jo godt, hvordan hun, sidst hun kørte forbi, fyldte i Agestolen: -Det var paa det nærmeste. Emnet interesserede alle.

Fru Line traadte lidt efter ind; og Degnekonen brast paa ny i Graad. Men førend Fruen endnu kunde faa sagt et Trøstens Ord, blev Døren til Gaarden revet op, og Minka fra Mosen kom farende ind forfulgt af Frøken Charlotte. Begge lo og støjede de, saa det klang i Køkkenet: Hjælp! Hjælp! raabte Minka og vilde søge Beskyttelse hos Fru Line. Stop hende!

Degnekonen viste sit forskræmte Ansigt i Døren til Soveværelset: Hvis Fruen saa vilde komme ...? Nu er han bleven rolig. Fru Uldahl rejste sig og fulgte. Ogsaa i Soveværelset var alt pillent og propert. Og Solen skinnede varmt frem mellem de hvide, blondebesatte Gardiner. I den nærmeste af Ægtesengene sad Jens Oluf halvt oprejst, støttet af mange Puder.