United States or Tonga ? Vote for the TOP Country of the Week !
Povl, den ældste af Drengene, var slank og mørkhaaret med et fint, blegt Ansigt og store, »tænkende«, blaa Øjne. Jørgen, den yngste, var tyk, næsten firkantet, lyslokket og gaminagtig. Gamle Seemann sendte sin Kone et sky, ransagende Blik, han havde ond Samvittighed, fordi han lod hende være alene men han elskede sin Klub. Hvordan gaar det, Mor? Godt, Far!
Frantz og Palle mente det samme: Hvad skulde de blive her længere for; der var jo intet at gøre. Men nu kom Husmoderen op i Pompadour: Vil I ikke ha' en Bid Brød og en Dram, forinden I rejser? spurgte hun Det er dog en lang Vej ... Og Hestene har da ogsaa godt af at puste lidt. Nils svarede ikke. Hans Øjne var begyndt at løbe ransagende rundt i Kontorets Kroge.
De Gange, de havde taget Livtag, havde han altid faaet de værste Klø Saasaa, sagde han saasaa ... Kan Du redressere Dig med en Hal'tresøre, kan der vel nok blive Udvej for at skaffe den da, siden det er din Gebursdag ... Men mere har jeg Pin'de heller ikke at undvære! Johanne sendte ham et ransagende Blik.
Men samtidig sendte hun Degnekonen et ransagende Blik; for der gik Rygter i Sognet om hende og den nye Hjælpelærer. Og desuden vidste jo enhver, at Jens Rasmussen var Søn af Nils Uldahl. Saa det var underligt, at Fruen havde samtykket i at gaa med; men hun var jo tossegod! Der kommer Fruen! sagde Ane højt og lyttede hen mod Døren til Anrettergangen.
"Saa var det altsaa ikke hendes Navn hvad mener De?" Jeg hadede disse Spørgsmaal. "Jeg formoder, at det var hendes Navn. Jeg har aldrig hørt, at hun havde noget andet." "Tomkins," sagde han, "Tomkins?" og han saá ransagende paa mig med samme Mine som en Munk fra Inkvisitionen.
Døren gled langsomt op, og Helmuth stod paa Tærskelen bleg og skulende og med et blaffende Lys i Haanden. Jeg maa tale med dig, Mo'r .... Men Helmuth dog! sagde den gamle og stirrede paa Sønnen med store, ransagende Øjne. Hvad er der nu ! Du lovede jo at gaa i Seng! Jeg maa tale med dig, gentog Baronen ovre i Kontoret! Kan vi ikke lige saa godt snakke her? Hun kan jo ingenting høre!
Hun kunde ikke lide de ransagende Øjne, de gode Fruer fæstede paa hende. Det var, som om de vilde læse, hvad der stod prentet bag hendes korrekte, ladylike Fremtræden og blide, smilende Ansigt. Men ofte lod hun pludselig sin Hest sadle og red lange, ensomme Ture.