Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 26. juli 2025
Jenny hadde ikke giddet følge med, saa hun blev hjemme og drev dagen bort i haven læste for ikke at tænke og satte sig til at strikke mønsterstrikning, fordi hun ikke kunde holde tankerne samlet ved romanen. Men hun gik surr i tællingen, rekket op og strikket igjen og skulde tvinge sig til at passe paa . Cesca kom ikke til middag, som hun hadde sagt.
Jeg satte mig til at tælle; min Værtinde sad lige overfor mig og så på mig. Jeg talte disse tyve Poster, først en Gang nedad, og fandt Summen rigtig, derpå en Gang opad, og kom påny til samme Resultat.
Jeg måtte ikke optage det fortrydeligt, det var aleneste en nødig Begæring. Venskabeligst Madam Gundersen. Jeg skrev en Ansøgning til Købmand Christie Grønlandsleret Numer 31, lagde den i en Konvolut og bragte den ned i Kassen på Hjørnet. Så gik jeg op på mit Værelse igen og satte mig til at tænke i Gyngestolen, mens Mørket blev tættere og tættere.
Jeg satte mig igen, glemte Avisen, de mærkelige Dokumenter, blev ivrig og faldt den anden i Talen. Den lille Dværgs Godtroenhed gjorde mig dumdristig, jeg vilde lyve ham hensynsløst fuld, slå ham storslagent af Marken og bringe ham til at tie af Forbauselse. Om han havde hørt om den elektriske Salmebog, som Happolati havde opfundet? Hvad, elek . . . .
De blev komplet stumme en forholdsvis lang stund, da deres far pludselig fortalte dem at de skulde faa være med paa turen. Men saa sprat Jack op og satte i et hurra, som ingen av hans skolekamerater vilde hat noget at si paa. Mens Tony var saa betat at han ikke kunde foreta sig noget andet end gaa alvorlig rundt det store bord og ta sin far i haanden.
Da Kirkegårdsporten lukkedes, skulde jeg jo have gået lige hjem; men af en instinktsmæssig Sky for mit Værelse, hvor alt var mørkt og tomt, et forladt Blikkenslagerværksted, som jeg endelig havde fået Lov til at holde til i sålænge, sjangled jeg videre, drev på Må og Få forbi Rådstuen, helt ned til Sjøen og hen til en Bænk på Jærnbanebryggen hvor jeg satte mig.
Det Ru, det Glatte, det Fløjelsagtige, det Transparente, den sandeste og brillanteste Glands alt Dette findes her forbundet med hint touche , som Naturen anviser, og som hverken kan tilskrives Maneer eller Tilfælde. Vaserne, som han vidste at anbringe heldigt, og hvori han satte sine Blomster, ere ligeledes efter Naturen.
„Ja vel!“ og den høje Mand satte sig ned og begyndte at fortælle. Forhørene over de fængslede for den militære Domstol var begyndt den Dag. Der var intet særligt forefaldet i det første Møde, men man kunde dog med lidt Behændighed allerede saa nogenlunde deraf drage sine Slutninger for de kommende. De fleste af Rettens Medlemmer var stævnede til at møde.
Og da jeg slet ikke kunde komme længer, satte jeg mig til at stirre med vidåbne Øjne på disse sidste Ord, dette ufuldførte Ark, glante på disse underlige, skælvende Bogstaver, der stritted op fra Papiret som små hårede Dyr, og jeg forstod tilsidst ikke noget af det hele, jeg tænkte på ingen Ting. Tiden gik.
Det har jeg godt af, og jeg holder nok ud med det.« »Ja, ja, vi kan forsøge det,« sagde han. »Går det ikke, så kan vi jo skilles i England.« »Naturligvis!« svared jeg i min Glæde. Og jeg gentog endnu engang, at vi kunde skilles i England, hvis det ikke gik. Så satte han mig til Arbejde . . . .
Dagens Ord
Andre Ser