United States or Namibia ? Vote for the TOP Country of the Week !


Annie vilde nok forstaa at opmuntre ham; han følte med et lille Stænk af Skinsyge, hvor lykkelig han selv vilde have været i Vennens Sted.

Georg vedblev forbavset at stirre paa hende; han havde aldrig ventet at høre Tania tale saaledes, og dog troede han, at han kendte hende saa godt. „Vilde du under lignende Forhold have gjort det samme?“ spurgte han med bævende Stemme. „Ja, hvis jeg havde haft Aandsnærværelse nok,“ svarede Tania uden at betænke sig og saa ham fast ind i Øjnene.

O, det er at speide i naadig Skabers Fantasi, da Han, efter i sin Vælde skabt at have Nordens Fjelde, Alper steile, Himalayas Gletscherspeile, overlod sig til en stille salig Skaberglædes Nyden og Miskundsomhedens milde overstrømmende Indskyden!

Det var en kold, fugtig Efteraarsmorgen, en fin Regn begyndte at falde og tiltog i Styrke efterhaanden, som de gik. Fodgængerne i Gaderne skyndte sig af Sted, alt hvad de kunde. „Hvilket udmærket Vejr!“ sagde Andrey med et Suk og pegede paa den efterhaanden ganske mennesketomme Gade. Zina nikkede, Vejret kunde virkelig ikke have, været heldigere for et Anslag som deres.

«Se se, vi begynder alt at lære opdragelsesagde Ratje; men han gjorde ingen miner til at hjælpe synderen indenbords. Da blev Trumpen ræd, og der skjalv frygt i hans stemme. «Aa, kjære Ratje, hjælp mig op nu, er du snild. Du ved du skal have det saa godt igjenklynket han. Ratje godtet sig. «Ja ja, godt igjen.

Mon det er Ordre fra Redaktøren? Jeg havde rigtignok også, lige siden min berømte Føljeton til ti Kroner blev antagen, oversvømmet ham med Arbejder, rændt hans Døre næsten hver Dag med ubrugbare Ting, som han havde måttet læse igennem og give mig tilbage. Han vilde kanske have en Ende det, tage sine Forholdsregler . . . . Jeg begav mig Vejen ud i Homandsbyen.

Hvis der ikke havde været mørkt i Værelset, vilde han have set, at hun skiftede Farve hun havde ikke troet, at det var saa nær; men hun sagde intet, stod kun ganske ubevægelig henne ved Døren.

Andrey fortalte hende det og ligeledes, at man i Hovedkvarteret havde bekræftet den gamles Ængstelser, saa at de blev nødte til at flytte straks. De tog øjeblikkelig fat paa at pakke de faa Ting sammen, som de vilde have med. Det lykkedes dem, tidlig næste Morgen, i

Han rakte sin Pakke ind igennem en Luge og sagde højt: „Til Søstrene Dudorov!“ Manden kastede et ligegyldigt, sløvt Blik paa den besøgende og begyndte langsomt at aabne Pakken. „Jeg maa have mit Brev i Dag,“ hviskede Andrey.

Han formente at have sine grunde dertil, skønt jeg tror, at jeg har tjent ham nyttelig som nogen i mere end ét vanskeligt hverv. JENS BJELKE. Det skudsmål tør I frit give jer. Gud og hvermand véd, at I er den slugeste djævel i alle de tre riger. NILS LYKKE. Å, jeg takker! Det vil nu ikke sige stort.