Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 27. juni 2025
Her, i det usle Roma, hvori kun slavesind og voldsmagt findes? Ah, Lucius, er også du blandt dem, som uden rødme Romas fortid mindes? Hvo råded fordum her? Hvo råder nu? Dengang en helteflok, og nu en skare af trælles trælle CATILINA. Spot mig også du; men vid, for Romas frihed at bevare, for end engang at se dets sunkne glans, med glæde jeg, som Curtius, mig styrted i svælget ned
Dog, ikke sandt, du spøger, Catilina? CATILINA. Jeg spøge! O, hvis blot det var en spøg! Men hvert dit ord, lig hævnens hvasse pile, igennemborer dette pinte bryst, som skæbnen aldrig vil forunde hvile. AURELIA. I guder; tal! Hvad mener du? CATILINA. Se her! Her er dit landsted, her din fremtids glæde! AURELIA. O, du har solgt ? CATILINA. Alt solgte jeg idag; og i hvad hensigt? Ah, for at bestikke
Mary hørte, med den Glæde, som ei smiler, men vil græde, med en falsk og hyklet Tro paa en Tilvæxt i sin Ro, denne haltende Fortælling dobbelt dunkel, halv og skjæv, da hun kunde ei betro til den gamle Buxekjælling hvad der egentligen drev den fornemste Adelsfrue blandt Provindsens Høi-Noblesse til en saadan Interesse for en Sjømand og hans Søn.
Det daglige Livs mange trættende, tunge Pligter viste sig pludselig for ham i et helt nyt Lys, og den Fremgang, han havde med sit Arbejde, blev for ham hele smaa Triumfer, som fyldte ham med den mest ublandede Glæde. Hans egne stærke Følelser lagde en Varme og Magt over hans Ord som aldrig før, og han følte sig stærkere end nogen Sinde knyttet til sine lidende Medmennesker.
„Hvor kan jeg andet end føle mig skuffet,“ udbrød han med Heftighed, „naar du selv indrømmer, at du længes efter at komme bort fra et Arbejde, som hidtil har gjort dig Glæde, naar jeg ser, at Tanken om at komme til at glimre mellem Spidsborgere og pyntede Marionetdukker fylder dig med Glæde naar jeg ser
Med det samme gentager han, at det ikke gik an, at jeg sulted ihjæl. Jeg stammed en Indvending og tog ikke Sedlen straks: Det var skammeligt af mig dette . . . . det var også altfor meget . . . . »Skynd Dem nu!« siger han og ser på sit Ur. »Jeg har ventet på Toget; men nu kommer det, hører jeg.« Jeg tog Pengene, jeg var lam af Glæde og sagde ikke et Ord mer, jeg takked ikke engang.
Det store Publikum har aldrig rigtig været i Stand til at godkende denne Forskel; for den simple, sundt tænkende Mand kan en politisk Forbryder ikke blive værre end en Mordbrænder eller en Landevejsrøver. Andrey havde overværet alle tre Møder og vendte nu tilbage til Hovedkvarteret, hvor han til sin store Glæde og Overraskelse fandt David ventende paa sig.
Det har jeg godt af, og jeg holder nok ud med det.« »Ja, ja, vi kan forsøge det,« sagde han. »Går det ikke, så kan vi jo skilles i England.« »Naturligvis!« svared jeg i min Glæde. Og jeg gentog endnu engang, at vi kunde skilles i England, hvis det ikke gik. Så satte han mig til Arbejde . . . .
„Der er en af dine Vagtposter her udenfor, som gerne vilde hilse paa dig, hvis du ikke har noget imod det,“ sagde Vatajko stille. For Andrey var det fuldstændig ligegyldigt, om han hilste paa nogen eller ej; men som god Kammerat svarede han dog venligt, at det selvfølgelig vilde glæde ham, og spurgte om Mandens Navn.
Og naar hun ikke var hos ham, tænkte hun neppe paa det og skriftet en løiet længsel for at glæde ham. Ja, hun hyklet og hyklet mot hans ærlige lidenskap. Skjønt der hadde været en tid, da hun ikke bare hadde hyklet eller, løi hun for Gert da, saa løi hun ogsaa for sig selv.
Dagens Ord
Andre Ser