Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 28. juli 2025


Vist var det kun, at der virkelig havde eksisteret en Grev von Hatzfeldt, og hans Billede i Kjole med Johannitterordenens Baand var opstillet paa et pragtfuldt Staffeli i Enkens Dagligstue. Selv om Fruen maaske et Øjeblik vilde have vægret sig ved at fremlægge sin Daabsattest var hun sikkert fuldt rede til at fremlægge sit Vielsesbevis, og det var virkelig allerede et overordentligt Held.

-Kære, sagde Fru von Eichbaum, hvor kunde man vel bo, naar man skulde være saa ængstelig? Jeg, som rejser, jeg spø'r Dig, hvor kunde man ikke bli'e smittet? De ligger naturligvis ikke i de samme Sengklæ'er, og naar vi saa paa Forhaand sørger for, at der luftes.... -Ja, sagde Generalinden. -Og det var hyggeligt nær ved os, saa vi kunde gaa ud og ind. Fru von Eichbaum saá lidt ud paa Vandet.

Men da Frøkenen var kommen frem til Døren, gik hun efter hende. Tak sagde hun, tak skal De ha'! og hun lagde Hovedet ind til den gamles Bryst, lige paa Kappebaandene. Aldrig havde Paul Tjener set "Naaden von Salzen" skyde saadan Fart som den Dag hen gjennem Gangen. Otto Heinrich blev Officer og traadte ind i Garden. Det var om Vaaren. Sommeren kom og gik, og det blev Vinter.

Ida var bleven mager, saá man, naar hun naaede Lygternes Skær, mens hun gik tilbage gennem den tavse og halvmørke Gaard. ... Fru von Eichbaum drak The hos Generalinden. Lamperne var tændte og de talte i deres gode Ro, om Nyt og Gammelt. Pladsen for det Mourierske Billede havde Fru von Eichbaum forandret.

Alle Husmødre i Residentsen laante Opskriften paa "Hendes Højheds Peberkager". Naar Hendes Høj hed havde besøgt Butikerne, besaa hun Forlystelserne. Der var et Menageri. En ung Overlærer ved Gymnasiet fremviste "et lærd Svin". Det sagde "Øf-øf", naar han kildede det paa Maven. Hendes Højhed Prinsesse Maria Carolina lo, saa Komtesse von Hartenstein fik Hoste.

Hr. von Pöllnitz havde spillet Romeo til sit fem og tyveaarige Jubilæum.... Hendes Højhed gik ned gennem Salen og købte noget i hver Butik. Hos Overborgmesterens Frue købte hun Peberkager. Overborgmesterens Frue bagte dem selv. -Jeg spiser Deres Peberkager med stor Fornøjelse, sagde Hendes Højhed. Hendes Højhed spiste hvert Aar Overborgmesterfruens Peberkager med Fornøjelse.

Hun blev staaende med det og smilte: hm, naar det var tørt og der var Lavvande, og alle Herrerne og Agnes Linde vadede ud med bare Ben og pjaskede rundt mellem alle Fiskene. Hvor de morede sig saa. Men en Gang havde en Gedde bidt Agnes Linde i Læggen, saa Dr. Didrichsen maatte hentes. Det var Fru von Eichbaum, som sad dér paa Bredden, under den hvide Parasol.

-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast. Og staaende foran Sengen, i en Strøm, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet, og hvordan hun havde solgt og atter solgt.... -Men nu er der ingen Udvej længer.... Frøken von Salzen laa med lukkede Øjne. Hun virrede med Hovedet paa Puden. -Men #De# tilbød mig en Gang Der blev en Stilhed. Den gamle laa som før, som om hun intet havde hørt.

Det var, som nogen kom bag ved hende i Stuen. Det var Fanen fra Trediveaarskrigen, som viftede og slog mod Væggen der ovre i Trækken. Hendes Højhed kørte hjem gennem Skoven. Hr. von Pöllnitz havde en ny Begivenhed at melde ved sine Theballier. -Naar Du tænker dig, Mariane #Højheden# viste dem om.... -Hvorfor var du ikke med? spurgte Fru von Pöllnitz. -Kære Ven hvem kunde vel vide?....

Hendes Højhed var i noget fornemt, slankt Graat, der klædte hende rent mærkeligt: Hendes Højhed var næsten smuk, som hun kom ind i Basaren med Overborgmesteren. Hendes Højhed gik op ad Trinene til Tribunen og tog Plads. Sangerne begyndte at synge. Hr. Pøllnitz havde tilbudt sig at staa i Tombola. -Kære Pøllnitz, havde Fru von Pøllnitz sagt: om du vilde følge mit Raad.

Dagens Ord

spætte

Andre Ser