Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
En Nat, da de laa og sov under en stor Sten helt oppe i Bunden af Kangerdluarsuak hørte gamle Evale pludselig en Lyd, han ikke forstod. Den kom, syntes han, oppe fra den Sten, hvorunder de laa. Lyden voksede. Den blev til en Musik saa dejlig, at han grædende vækkede sin Kone, for at ogsaa hun kunde høre den. Og hun lagde sit Øre mod Stenen og hørte det samme som sin Mand.
Han gik sin Runde for at se om alt var lukket og Sporet stod rigtigt til Nattoget. -Du kan gaa i Seng, Marie, sagde Fru Bai ud til Køkkenet. Hun vækkede Marie, der sov siddende paa Træstolen. -Godnat Frue, sagde hun søvndrukken. -Godnat. Fru Bai flyttede Blomsterne i Stuen fra Vindueskarmen ned paa Gulvet. Dér stod de om Natten i en Række. Bai kom tilbage. -Det bli'r koldt til Natten, sagde han.
„Aa, vi har haft vort „maanedlige“«, svarede de. Næste Morgen rejste de atter tilbage til Atanikerdluk. Inden ret længe giftede baade „Let“ og „Langsom“ sig med to Mænd, der ligesom de selv var store Troldmænd. De to Kvinder var forlængst blevne gamle, da „Langsom“ en Morgen vækkede „Let“ og sagde: „Jeg har haft en Drøm!“ „Saa fortæl mig den!“ svarede „Let“.
Af Pidsken fik det, saa det føg, og Forbandelser i Tilgift, Mørkt var det, og der begyndte at komme Storm op. Katinka kunde ikke sove. Hun vækkede Bai. -Bai, sagde hun. -Hvad er der? Bai vendte sig. -Det er et slemt Vejr.... -Naa, vi er jo ikke tilsøs, sagde Bai; han halvsov. -Men det fyger, sagde Katinka; tror Du, Huus er hjemme nu, Bai. -Aa, vor Herre bevar'es.... Bai sov ind igen....
Mens Børnene drak The, stod Pigen og redte sit Haar over Køkkenbordet, hun holdt altid den ene Fletning i Munden, mens hun redte den anden. Naar Børnene var gaaet, gik hun i Seng igen. Flødemanden vækkede hende saa, naar han kom Klokken ni; halv ti fik Stella The i Sovekamret. Det hændte nu og da, at Høg, plaget af sin evindelige Søvnløshed, stod meget tidlig op.
I sin Utaalmodighed hentede Skipperen et Anker Øl op fra Rummet og vækkede Mikkel. Mikkel gned Øjnene og saa sig blændet om paa det spejlstille Vand. De ryddede tilside paa Dækket og begyndte at drikke. Og Mikkel blev fuld, før han endnu var rigtig vaagen, udsultet og lidende som han var. Han svang Kruset og gik rent fra Samlingen. Tilsidst tav de andre, og Mikkel fablede ganske alene.
Konferensraaden maatte finde det underholdende, for han blev ved at staa ved Glasdøren og se ind, hvor »Bygmesteren« sad og gjorde sig til gode alene midt i sin tomme Sal. Først en Hilsen af Brodersen udenfor vækkede ham, og han begyndte at maale Gulvet igen.
Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!" Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham. Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov. Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forgå." Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?"
Og hvorfor holde Hesten, mente Kese. Han fik et vist Liv i sit laadne Ansigt den Dag, der blev Tale om det, han blev saa virksom og tankefuld. De enedes da om at slaa Hesten ned, og Kese paatog sig at gøre det. Han opsatte det imidlertid til næste Dag og havde mange Hemmeligheder for. Tidlig om Morgenen vækkede Kese de to unge og førte dem højtideligt ud. Hesten laa død udenfor Døren, varm endnu.
Marie listede ind. Katinka blev liggende lidt: -Er det Dem, sagde hun. -Ja, Fruen ku' gerne komme lidt op og sidde i Solen, sagde han, ved Middagstid.... Katinka svarede ikke straks. Saa tog hun Maries Haand: -Tak, sagde hun. De er saa god, Marie. -Hvor Fruens Haand brænder.... Katinka havde Feber om Natten; hun laa med skinnende Øjne og sov ikke. Men hun vækkede først Marie henimod Morgen.
Dagens Ord
Andre Ser