Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 5. juni 2025
Hans kongelige Højhed indviklede Kammerherre Urne i Samtalen og kammerherren sagde mens al anden Tale blev meget stille og der paa Gulvet blev et tomt Rum omkring Hans kongelige Højhed, Excellencen, Kammerherren og Kadetten angaaende sit Arbejde, at det var Udviklingen af Hertugernes Forhold til Tronen, som beredte Vanskeligheder.
Ellers var det ... jo ingen Roman ... Vel sagtens til Guvernanten? -Nei til mig. Greven vendte Hovedet, og de saa paa hinanden. -Idag er det akkurat otte Dage, siden han erklærede mig sin Kærlighed. Grev Urne betragtede et Øieblik sin Hustru, men Grevinden lagde sig taus tilbage i Vognen uden at tale mer.
Tholer endelig forleden har faaet Øjnene op. Nei? Endelig saa bliver Tholers Ægteskab nok lykkeligt. -Hvad behager. Naar han har erfaret, at ...? -At Byens første Don Juan har foretrukket hans Kone. Det giver hende Prestige, og det var kun det, hun manglede. -De tror meget slet om Mændene, Grevinde Urne. -Ja meget slet, eller jeg tror maaske snarere, at der er meget faa Mænd.
Da mente de Kyndige paa Saddelpladsen og der var enkelte, som forstod sig lige godt paa Heste og paa Kvinder at der vel maatte komme den Tid, hvor Grevinde Urne ikke mere vilde lade som om hun var forelsket i sin sextiaarige Gemal. Og der var andre, som sluttede af andet.
Carl bøiede sig frem og betragtede Kinden: Ja der er et Mærke, sagde han, og idet han berørte den røde Plet med sine Læber, sagde han: Den stakkels Kind. Om Aftenen stod Ellen ved Flygelet i Skæret fra Lysene, da Urne kom ind til hende. -Tager Du paa Koncert, spurgte han. -Ja og Du? -Følger med, min Ven Hun nikkede til Tak. Hvad er det for et Mærke, Du har paa din Kind; spurgte han.
Der blev en ny Pause, inden Urne løftede Øinene fra Gulvet: Men var det dog ikke paa Tide at holde op? sagde han. -Hvis De mener det, sagde Konferentsraaden. Jeg selv er ingen Ven af Indsprøjtninger. løvrigt tror jeg paa ingen Maade, at Grevindens Tilstand giver Anledning til at nære Ængstelse ... Hun er meget nervøs ... ganske vist ... men
Grevinde Rosenkrands saa, at hun var meget bleg, og reiste sig: De har det vist ikke godt, sagde hun. -Aa tak det er kun lidt Tandpine. Hun gik nærmere til Bordet og betragtede Spillet. Det evindelige: -Køber De. -For hvormeget? Irriterede hende, mens hun led. Bernstorf saa op fra Kortene. Hvorfor spiller De ikke, Grevinde Urne, spurgte han. -Jeg har Tandpine, sagde hun.
Hendes Læber bevægede sig til et Par sagte Ord Han rørte sig i Søvne og aabnede Læberne. Saa rev hun sig løs. Hun gik hastigt ud, ind gennem Dagligstuen, med Haanden for Lyset. Hun forskrækkedes ved Dørens Lyd, da hun aabnede den til Gangen, og hun gik ned ad Korridoren. Hun skreg ikke, da hun saa Urne, der traadte til Side for hende.
Uden at sé tilhøire eller venstre løb hun langs Husene lige til Etatsraadindens Port. Hun ringede. Tjeneren lukkede op. Han saa paa hende, Vandet drev af hendes Klæder. -Hvem vil De tale med, sagde han. Hun tog det vaade Slør bort fra sit Ansigt: Det er Grevinde Urne, sagde hun. Er Etatsraadinden hjemme. Og hun gik ham hastigt forbi ind i Gangen.
-Vi har det godt, sagde Hans Excellence al Talen om hans Befindende var en Afsky for ham og gik frem mod Kammerherre Urne, en lille Herre, spinkel og med studset Skæg, af Udseende som en General og før "Tabet" Overpræsident i Kiel. -Jeg vilde dog se Dig, kære Ven, sagde Kammerherren: da jeg var inde fra "Ensomhed".
Dagens Ord
Andre Ser