Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
-Hm, han havde vel ingen Penge. -Nej, og Ida smilte, det havde han naturligvis ikke. Ida hørte dem gaa paa Trapperne og Døren dernede aabnes og lukkes. Det var dem, som kom fra Kælderarbejde; saa var Klokken tolv ... -Nej, for Penge havde han da aldrig kunnet ha'e.... Ida sov ind. Det var samme Dag, paa Toldbodvejen, i "Familiehuset"s Mellembygning.
Da jeg havde gjort det, gik vi i Gaasegang op ad Trapperne og gennem en Korridor, denne Gang højere op, i Stedet for, at vi var steget ned ved tidligere Lejligheder. Vi kom til en bred Afsats og blev modtaget af en Flok bevæbnede Munke. En af dem befalede os at følge ham, og vi gik da gennem en Dør og traadte ind i et stort Værelse, hvor der sad to Mænd ved et Bord.
-Ja ja, ja ja hils derude, hils derude, havde han endelig sagt og var bleven staaende og havde sét efter hende lige til hun var bøjet om Hjørnet.... ... De sad stadig ubevægelige paa samme Plads. Herluf lyttede efter Skuespillernes Fodtrin paa Trapperne, raadvild og skamfuld, som fornam han allerede deres Klager og Forbandelser nu, mens han ventede.
Det var Fru Canth, der raabte ham an ude fra Garderoben: hun maatte endelig laane en af de blaa Puder dem med Fuglene, hjem at lave efter: -Vist, Tante Strøm, maa det kunne gøres paa Cachemir, sagde hun. Folk strømmede ud gennem Gangen, snakkende ned ad Trapperne, ind i Restauranten, der var fyldt i et Nu.
Parker gjorde atter Spektakel. »Hvad i al Verden er det for et hæsligt Rum. Er De gal, maa jeg spørge?« Detektiven tvang dem til at forholde sig rolige. Saadan gik en halv Times Tid. Pludselig for Detektiven op. »Stille! Der kommer nogen!« Lyden af Fodtrin hørtes paa Trapperne. Parker aabnede nysgerrigt Døren paa Klem.
De var frelste inde i Gaarden og de lo paa én Gang, sagte, begge to. Men Karl sagde og nikkede: -Men det var s'gu for hans Skyld, Admiralen flyttede. -Hvorfor? Karl smækkede med Læberne: "Ralen" er jo en gammel Hund, sagde han blot. De listede op ad Trapperne, og Ida traadte fejl og lo igen, før de naaede Døren. -Du ryster jo, sagde Karl, der hjalp hende Tøjet af.
Ja, jeg ser den, ja; de Børn, de Børn; men det er jo Børn ! ... Det var en yndig Præken i Dag; synes De ikke, Hr. Uldahl? Udmærket! Jeg kommer til at sætte mere og mere Pris paa Provst Lindemann. Ja, han er en dejlig Mand, dejlig ! ... Tak, ja nu er jeg jo allerede hjemme. Og Tak for Led sa gelsen. Nej, jeg følger da virkelig Fruen op ad Trapperne! Den gamle Dame lo fornøjet: Gør De?
... Da Detektiven noget efter gik ned ad Trapperne mødte han Tjeneren Neave, der med en hemmelighedsfuld Mine vinkede af ham. »Undskyld Hr. Greve, men jeg kan fortælle Dem om noget højst besynderligt, der er passeret her i Huset.« »Naa, og det er?« Tjeneren gned sine Hænder forlegent. »Her er kommen en ny Tjener, som hedder Perkins.
Vi klarede nu op ad Stigen og naaede Hvælvingen, gik op ad Trapperne, ind i den store Hule, skraaede gennem den og fandt saa Tunnelen og kom lige saa sikkert gennem den, som om vi havde haft hundrede Fakler til at lyse for os.
Medens jeg rumsterede rundt hernede, blev Huset stormet af Deres Folk, og da jeg kom op ad Trapperne, var det Hele allerede forbi. Jeg havde da ikke andet at gøre end at forsøge at frelse mit eget Liv, hvorfor jeg løb tilbage og skjulte mig i denne Kælder, hvor De nu har fundet mig." Jeg tænkte paa, hvorledes gamle Bouvet havde handlet under lignende Omstændigheder.
Dagens Ord
Andre Ser