Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
"Giv mig Jack," sagde den skikkelige Kæmpe, Herkules, "naar jeg ikke har noget at bære paa bliver jeg træt." Med den endnu sovende Dreng i sine Arme skridtede han afsted i Spidsen for den lille haardt prøvede Trop. Pludselig standsede Dick med Udbrudet: "Dingo!" "Ja, hvor er Dingo?" sagde Herkules og opløftede sin vældige Røst: "Dingo, Dingo!" Man lyttede spændt, men ingen Gøen naaede deres Øren.
Jeg var tilmode, som lukkede vi for et Lig derinde. -Men er du ikke træt, min Ven, af at høre paa mig? Vi har Skam hver og en selv saa meget at tænke paa, at det er lidt meget at bebyrde en fremmed med saadan en Ladning uvedkommende Jammer -Aa, nej, jeg træt hvor vil du hen? Jeg har dog lidt Hjerte i Livet.
»Nej. Ingen har sagt det. Jeg har heller ikke tænkt over det. Jeg har vist ikke tænkt noget videre mest været saa træt og sovet, tror jeg.« Jeg forklarede ham, hvor han var. Men han havde ingen nærmere Forstaaelse deraf, end at han var et Sted paa Jyllands Vestkyst. »Har De Slægt hjemme i Riga?« Han nikkede. »Vil De ikke have skrevet til dem?«
Og saa var han en Pjalt. Da Knøsen blev træt og ikke kunde mere, standsede Elias for at hjælpe ham. Men Thomas lod, som om han intet mærkede og gik videre. Han var ræd som en Hund, ræd for dette der bagved. Og havde han saa endda været en Mand og var bleven ved med at gaa. Da havde Elias vel opgivet at slæbe Knøsen med sig alene og var gaaet med Thomas og var bleven frelst.
Men det flygtige Smil forsvandt, og han spurgte: -Skal jeg saa bort imorgen? -Ja, imorgen tidlig. Herren fra "A" stirrede lidt frem for sig. Saa trak han træt paa Skuldren: -Naa, det kan ogsaa være godt, Doktor. Og idet han fæstede sine Øjne paa Qvam, sagde han med et nyt Smil, der var som et Farvel: -Deres Verden frister mig ikke.
-Og Du skulde hvile Dig, sagde han straks efter: -Du er træt. Hendes Naade vendte sig og gik. Moderen var gaaet op. Hun tændte Lysene i Armstagerne og blev staaende foran de hvide Lys. -Jeg skulde klæde mig paa, sagde hun, og Armene faldt trætte ned langs hendes Sider. Lidt efter aabnede hun Døren til Gangen: -Arkadia, raabte hun: -Arkadia. Men Ingen svarede. Moderen smilte og aabnede Vinduet.
Han gik fremad imod dem, forsøgte at gaa fast og jævnt. "Er du træt?" spurgte den første. "Næ," svarede han. Han vilde have sagt nej; men Ordet trak sig saa underlig langt i Halsen paa ham. "Kom saa afsted. Vi kan ikke staa stille her." Og saa gik det atter fremad mod Storm, Regn og Mørke. Men langsommere. At du alligevel ikke vendte om, tænkte han.
Og hun gik i Forvejen og aabnede Døren til Stuen, der ventede ren og fin; til Sovekamret; til Køkkenet hvor alting skinnede; rent og tomt. -Men, Gud, hvor har dog Fruen skæmmet sig, begyndte Marie, som slæbte Sagerne. Og saa gik det løs, mens Katinka, bleg og træt, var faldet hen paa en Stol om den hele Egn. Om hvad der var sket og hvad der var snakket.
I Vimmelskaftet laa den Heltzske Gaard, Frøken Asta Heltz' Hjem: Man »talte« jo nu i Aarevis om Asta og Herluf. Herluf trak træt paa Skuldrene og saa' i Gulvet. -Nej, sagde Gerster med et Suk det er det: man har s'gu mistet Tilliden, du, til det, man selv gaar rundt og føler. -Ja, sagde Herluf. -Skal vi gaa ind til Mo'er? Gerster vendte sig. -Ja jeg vilde just sige det. Jeg skal gaa.
Hvor saadan en Fruentimmerhjerne er underlig, du, sagde han og holdt sig paa Hovedet. Os opdrager de til at blive ganske ligegyldige, og saa naar vi naar vi skal til at sige Adieu, bliver de troende. -Men Erhard fordi man bliver syg -Ja ja, sagde han træt, lad nu det være godt ... Han laa og stirrede frem mod Væggen: Er der ogsaa saa stort tabt? sagde han. Hvad var man vel blevet til, du?
Dagens Ord
Andre Ser