United States or Turkmenistan ? Vote for the TOP Country of the Week !


»Nej. Ingen har sagt det. Jeg har heller ikke tænkt over det. Jeg har vist ikke tænkt noget videre mest været saa træt og sovet, tror jegJeg forklarede ham, hvor han var. Men han havde ingen nærmere Forstaaelse deraf, end at han var et Sted paa Jyllands Vestkyst. »Har De Slægt hjemme i RigaHan nikkede. »Vil De ikke have skrevet til dem

Hestene i Midten af Færgen holdt sig saa roligt som de kunde, men de snorkede jo noget betænkeligt ved Vandets Nærhed og skelede det hvide ud af Øjnene. Faklen lyste ujævnt ind i den grove, tjærede Baad; nu var Snakken almindelig ombord. Og Kongen fik Ro til at gaa i sig selv. Saalænge Jyllands Kyst var at se, følte han sig nogenlunde rolig, derfra drog han! Han havde opgivet sin Sag.

Og Mascani var ikke den Mand, der lod sig en slig Godbid gaa af Hænde! Følgen blev naturligvis, at de hurtigst muligt maatte holde Bryllup og fortrække til et lille Præstekald paa Jyllands Vestkyst, som den gamle Provst skaffede sin Kapellan og Svigersøn som Løn for tro Tjeneste. Her sad de saa nogle Aar og blev senere forflyttet til det federe Næsgaardene og Utterslev Kald paa Østkysten.

Ved Jyllands Vestkyst og paa Skagen fører en Mængde Villaejere en fortvivlet Kamp med at faa Græs og Roser til at makke ret, fordi de synes, at det nu engang hører med. Hvorfor dog ikke plante den lille gule Sedum, der gror udenfor Døren eller Gyvel eller Strandtidsel, der vil vise sig taknemmelige for en ringe, men forstandig Pleje.

Thi den Lede ved Danmark og ved hele Stillingen, der havde grebet ham, da han saa Jyllands Kyst igen, den var han bleven lettet for i samme Stund, han besluttede og vendte om derfra. Da han nu havde skrevet disse Breve i Middelfart, blev han beroliget og i al Hemmelighed forhaabningsfuld. Kongen spiste en Smule til Aften sammen med Ambrosius Bogbinder, der var med ham den Nat.

Jyllands nordligste Krumning findes omtrent her, og de Hundreder af Skibe, der kom fra Vesterhavet og skulde Skagen ind, skiftede Kurs i Farvandet her udfor. Mange af dem forliste her, ingen kender Tal paa dem, ingen saa' dem, borte blev de. Havbunden her er som en vældig Kirkegaard. Spirbakken rager med sin Baake som et Dødskors op af den livsforladte Ørken.