Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Pludselig blev Mikkel staaende og tænkte sig om mon han ikke netop i Dag skulde gøre det, det han saa længe havde haft i Sinde, gaa løs paa Jens Andersen? Mikkel ventede sig Held af det, den store Magister var fra samme Egn som han selv. Jo i Dag skulde det være, nu vilde han vove det. Men straks, da Mikkel havde taget Beslutningen og sat sig i Gang, faldt hans Hoved, og han tabte Lysten.
-De kender vist Berg fo'r sammen, det var virkelig den lille Fru Stern, der havde talt, og to Gange havde maattet sige: »De kender vist«, og var blevet saa rød som en Pæon. De kender vist en ... Hr. Gerster, Erhard Gerster, sagde hun og hun tabte fuldkommen Fatningen ved at nævne Fornavnet....
Spil ud, Jochumsen! sagde Forstraaden. Han havde givet, og der var blevet passet af de tre andre. Man spillede; og Skovrideren tabte sin Grand. Det var ogsaa noget Hundeæde at spille Grand paa, sagde Dyrlægen arrig. Men Forstraaden værdigede ham intet Svar.
Men i samme Nu fløj mine Ben i Vejret, tusinde Stjerner straalede for mine Øjne, mit Hoved blev slynget mod en stor Sten, og jeg tabte Bevidstheden. Da jeg atter kom til mig selv, laa jeg paa en Rulleseng i et tarveligt Værelse. Det snurrede fælt i mit Hoved, og da jeg følte med Haanden til det, var der en Knude saa stor som en Valnød over mit ene Øje.
Ved at holde et skarpt Udkig med Løsgængere og sætte en temmelig høi Priis paa Pas søgte man at forhindre denne Flygten fra Plantagen og Øen; men under alt dette tabte Planteren, og Mangel paa Arbeidskraft er den Klage, der endnu den Dag i Dag lyder fra St. Croix.
Og derfor begav Folk sig op til Gildehuset efter Brudeparret, der roligt og værdigt gik i Spidsen og ikke et Øjeblik tabte Aandsnærværelsen, skønt Byens gamle Forladere knaldede dem om Hælene, hver Gang de passerede et Hjørne. Sligt hjælper at holde Troldpakket borte fra Brudeparrets Vej og fra dets Fremtid. Der var travlt henne i Gildehuset. Huset selv var ikke stort, og Værelserne var smaa.
Han var virkelig fingernem. De spillede videre. Charlot tabte. Han slugte hvert Kort med Øjnene og holdt paa Regnepengene med Hænder, der rystede af Iver. Han tabte igen. -Du snyder, Fa'er, sagde han og greb ham om Haanden. Du har dobbelte Kort. Hr. de las Foresas blev vred. -Man spiller ikke falsk med sine egne Børn, sagde han. Han vilde ikke spille mer.
Jens grinede, saa han tabte Piben af Munden. Men Lars Forkarl sagde, at Fruen, hun springer s'gu li'esaa godt som dem, der springer gennem Ballon. Lars havde tidt været i Flensborg, og han havde set Cirkusdamerne. -Ja, gu' gør hun saa, sagde Lars og spilede Næverne ud i Bukselommerne.
Han havde alt for længe fundet sig i hendes Paatrængenhed; og tog hun sig ikke en mere beskeden Opførsel paa, maatte kun søge Arbejde andetsteds. Stine stod henne ved Døren og tabte ganske Maal og Mæle ved denne Tordenbyge. Hendes smaa, lurende Øjne vidste ikke det Sted, de skulde fæste sig.
Resolut satte Majoren da Knæet imod og brækkede den med store Anstrængelser. Et Papir faldt ud. Majoren krammede det op med feberagtig Hast. De andre stod tæt omkring. »Hvad Pokker, det er ... det er ?« Majoren vaklede og tabte Papiret. En af de andre greb det. Oberst Rowan forstod ikke den pludselige Forfærdelse, der læstes i alle Ansigter. Han gik nærmere ... vaklede ...
Dagens Ord
Andre Ser