Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Og saa ta'er vi fat igen paa en frisk. Nu er vi jo to om at hjælpes ad ... Og hun vedblev at tale, snart alvorligt formanende, snart mildt og indtrængende. Skammede ham ud og snakkede godt for ham. Lovede at staa ham bi med Raad og Daad, naar det trængtes.
Han saá lige paa Faderen. Slip mig, jeg ta'er det ikke med. Hr. Emmanuelo de las Foresas slap ham. Han havde sine svage Øjeblikke: Hr. Emmanuelo de las Foresas gav sig til at samle Stumperne op. Alle Folk vendte sig efter Charlot paa Gaderne. Han saá grinagtig ud i sin Bluse, med de lange dinglende Arme, og de tynde Ben, som var bare fra Knæet.
Kammerjunker! Den naadige Herre er svært hidsig af sig, som Hr. Kammerjunkeren kanskee har observeret, og Skriveren ta'er nu ikke saa nøie vare paa sin Mund ... især naar han har Noget i Ho'edet. Claus . Drikker han? Jørgen . Ikke til Overmaal, Hr. Kammerjunker! Men han holder nok af en Flaske god Viin eller to ... og han taaler ikke Meget. Claus . Naa, og saa mener du...?
-Aa, det er kun nogle Sektionsmøder ... Sektionerne, der skal dannes, sagde Fruen, og saa spiser de her hos os ... Gerster finder, disse tørre Komitémøder passer ikke mere for vor Tid, smilte hun. -Maa jeg spørge Mo'er, sagde Erhard. Skal saa Fruerne med? -Ja vi ta'er dem dog med, Erhard ... Det er det mildnende Element, mener Gerster, sagde hun.
De var begyndt at gaa op ad Sidegaden. William fulgte med uden at tænke over det. "Men er den da virkelig slet ikke begyndt paa at tage fat ..." "Jo, paa at snakke. Det vil sige Praktikerne gør jeg naturligvis Uret. De ta'er jo fat.
-Eller hvad mener Du? spurgte han henimod Moderen. -Jeg, sagde Moderen, hvis Ord syntes uden nogen Sammenhæng med alt, hvad der var sagt: Jeg tror, man bør give Menneskene fri. -De ta'er sig fri, sagde Hans Excellence og gik videre.
-Ja, Jespersen, sagde Berg og blev pludselig mismodig ved at udtale denne Sætning, han havde sagt saa tidt: Saa fylder De Huset. -Vel, sagde Jespersen og gik til Døren. Men pludselig vendte Hr. Theodor Franz sig om og udstrakte Haanden med en stor Bevægelse: -Nej, sagde han, der sendes ingen ud. -Ikke én sendes ud, sagde han: Vi ta'er Salen som den er, mine Herrer.
-Ja, Barn, gaa gaa, sagde Madam Bolling, der tog fat paa det daglige og ikke havde mer Sans end det udasede Dyr, der kun foler Selen og slider. -Og det ta'er kun til det ta'er kun til, sagde hun. Selv Trappens Trin, hvor Tine stod, rystede under Jordens Ryk. Vogn efter Vogn sled sig endelost op forbi Kroen.
Og fra Vejen i Morket horte man i Larmen de utydelige Lyd fra de Flygtendes Tog, der aste forbi fra Sonderborg paa fireogtyvende Time. -Hor, det ta'er til, det ta'er til, klagede Madam Bolling i sit Kokken. -Ja men sov nu. Det blir jo Dag og du har ikke sovet. Madam Bolling blundede hen og stonnede let i Sovne. Dagen begyndte graa at gry. Ogsaa Tine slumrede lidt, laenet mod den sitrende Mur.
-Han ta'er lige akavet paa alle Livets Ting. Det bliver hans Ulykke. Men Tine lo, mens hun strøg hans Haar: -Han har det maaske ikke efter Fremmede, sagde hun. -Naa, Tine, sagde Degnemadammen. Men Moderen lo og løftede de dejlige Hænder med de fulde Aarer: -Nej, sandt er det, Hænderne er dejlige. Men de sidder forkert i Leddene.
Dagens Ord
Andre Ser