Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
"Er det en Krise, Hr. Berg?" Lægen bøjede sig sagte ned over den Syge, tag saa Kandelabren og betragtede hende længe. Søvnen havde skænket hendes Kinder Rødme, og Brystet bevægede sig roligt. Med Hovedet paa Siden og den venstre Arm bøjet under Nakken, det gule Silketæppe kastet lidt tilbage, laa hun i Kandelabrens Lys. "Hvor Mo'r ser ung ud," sagde William.
Men Berg sagde kun i den samme hastige Tone og vendte sig: -Ja de traenger til Hjaelp derude. Madam Bolling saa op, som om hun ikke havde forstaaet ham: -Traenger? traenger? sagde hun. Hvem? hvem? -Var'et de Syge? Var'et de Syge? var Bolling da ikke syg?
Men somme Tider kom der en Hosten inde fra det inderste af Briksen helt derinde fra, hvor der altid er mørkt, og den tørre sviende Hoste kunde blive saa voldsom, at den ofte overdøvede vor Tale. „Hvem er den syge, der sidder derinde?“ spurgte jeg til sidst.
Og Haver og Gaarde og Gange og de Syge i Seng ved Seng og Rekonvalescenters møjsomme Trin, og Lægers Skikkelser, som følger deres Vej, og Arbejdet, ens hver Dag fra Time og til Time det blev Rammen, flød sammen som Ramme om er enkelt Liv. Af alt dette Levende skød én Skæbne frem, en Skæbne at gøre levende. Nu sendes Fortællingen hjem til det Sted, hvor den blev til.
Men Emmelys Hoved blev liggende paa Puden, magtløst som var det skilt fra Kroppen: -Nej, jeg kan ikke ... -Nej, nej, det gør saa ondt. -Saa, saa, nu kommer Doktoren. Baronessen talte næsten vissende som til et spædt lille Barn: -Nu kommer Doktoren. Den Syge blundede hen, Brystet gik op og ned. Ida stod i Krogen og græd stille. -Sover hun? hviskede Preben. -Ja.
Men da Solen gik ned, førte alle de, som havde syge med alle Hånde Svagheder, dem til ham; og han lagde Hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem Også onde Ånder fore ud al mange, råbte og sagde: "Du er Guds Søn;" og han truede dem og tillod dem ikke at tale, fordi de vidste, at han var Kristus.
-De Gamle er døde, sagde Hans Excellence, og, paa en Gang, spurgte han: -Hvor er Emmely? Fruen, der hele Tiden havde ventet Spørgsmaalet om Emmely for den syge Datter var Excellencens Yndling i Familien og i sin Forvirring bare havde spist videre, sagde: -Ja, Emmely ... -Er ude at ride, faldt en af Døtrene ind. -Med Preben, sagde den anden. -Jeg har sagt, hun maa ikke ride, sagde Hans Excellence.
De gik ud sammen med Doktoren, og man hørte deres Skridt dø hen paa Gangen, til der blev ganske stille. Fru Brandt gik ordnende frem og tilbage hos den Syge, sortklædt, i sin brede Silkekjole, der knitrede: -Men man maa heller ikke give sig hen, sagde hun og tog op i Mandens Puder. Hun blev staaende et Øjeblik foran Sengen og sagde med den samme Stemme: -Nu skal Apotekeren overrække Stagerne.
-Aa, Herre Gud, aa Herre Gud, han gi'er Dem dog Haanden, sagde Madam Bolling og blev ganske rort paany. Berg maatte tage den kolde og ligesom svampede Haand og han maatte holde den i sin et Nu. -Ja, ja, sagde den Syge kun og vendte Bladet. Berg fik intet Ord over sine Laeber.
Mod Sygdomme anvender man paa et primitivt Kulturtrin ikke alene Renselser, men ogsaa Tryllesange, Musik og Besværgelsesdanse. Ordet Paian er ikke alene Navn for en Specialgud og for Apollon; det betyder ogsaa en Tryllesang, som man sang over de syge; senere blev Paian Navn for en Hymne til Apollons Ære eller en Sejrssang i Almindelighed.
Dagens Ord
Andre Ser