Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
Deres Samtale var altid den samme, ligesom deres Tanker: i en Ring gik baade Ord og Tanker rundt om deres Frygt. Høg tog ofte William med sig paa sine Udflugter, Spadsereture, lange Rideture; undertiden kunde de være borte hele Dage. Disse Tider var Hvilepunkter for Nina, hun trængte saa haardt til at hvile ud fra sin Angst; for William var dette Samliv med den Syge en forfærdende Lidelse.
Og om Aftenen, naar alt er til Ro, sniger hun sig ofte ud og ned i Lindegangen, og hun mildner Armenes Smaasaar med den kølige Jord. Hun tager Jorden op med den flade Haand og spreder den paa sin Arm. Hun drager et Suk naar det linder. Den halve Nat vandrer hun rundt i Haven rundt, thi Søvnen vil ikke komme. Morgenklokkerne i Nørup finder hende vaagen og piner hendes syge Nerver.
Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?" Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig." Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"
Excellencen betragtede et Nu hans vanføre Ansigt, som det tilstrømmende Blod syntes at ville sprænge: -Nej, sagde han og vendte sig. -Og Du, raabte den Syge, der voldsomt støttede sig til sit Bord: Du bliver herfra: -Jeg trænger heller ikke til Ole Hvide mer.
Men det var ikke just det, at Nils havde kærtegnet en anden Kvinde, der voldte hende den dybeste Ve, thi hun havde levet længe nok til at lære, at Mændene uden Skrupler tager al den Gunst og Gave, der bydes dem. Nej, det, der voldte hende den bitreste Pine var, at hun i alle disse Aar forgæves havde givet sig hans syge Sanser i Vold.
Uglerne floj dem, skraemte, forbi med korte Skrig, og Klokkernes Knebler slog, under Orkanens Ryk, mod Malmsiderne som til Brand. Den Syge talte ikke mer. Forfaerdede stod de alle foran de aabnede Luger.
Nu ser jeg paa dem for at lære Taalmodighed. Dr. Qvam var traadt nærmere. Nedefra sat han op paa Herren fra "A": i dette Ansigt var der noget af den store Sorg. Saa stod den Syge ned fra Karmen: -Men lad os bøje os for Lovene, sagde han og lukkede Skodderne. Qvam blev staaende: -Ja, men hvem har skrevet Lovene? Herren paa "A" smilte: -Er det ikke "Profossen", sagde han.
I må ikke flytte fra Hus til Hus Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder; og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
Preben listede ind, hvor Moderen sad ved Sengen hos Emmely, der var hvid som det Hvide er hvidt, mens hendes Bryst gik højt: -Det gør saa ondt, aa, det gør saa ondt. -Ja, ja, lille Emmely. -Det gør saa ondt. -Ja, ja, rejs Dig lidt, hører Du, rejs Dig lidt... Den Syge forsøgte det, mens Preben greb om Fodendens Kant med begge sine Hænder.
Frøken Rosenfeld satte Ida ind paa Sengekanten: Ida kan sidde her, sagde hun. -Ja. Den Syge blev ved at smile og flyttede sine Hænder, der brændte, hen, hvor Ida sad. -Men krøller hun ikke sin Kjole, sagde han og lukkede Øjnene. De hørte Uhret slaa, langsomt som den, der ikke har Hast, og Frøken Rosenfeld løsnede sagte Idas Haand af den Syges.
Dagens Ord
Andre Ser