United States or Uganda ? Vote for the TOP Country of the Week !
Og den buldrende Lyd af Læssene, der langsomt rullede hjemad. Men al denne Larm af Liv og Virksomhed gled ham upaaagtet forbi. Han sad foroverbøjet paa Bænken, støttede Armene mod Haandtaget af sin Stok og stirrede stift frem for sig.
Saa løsnede hun Hænderne bort fra Øjnene, og mens hun tog Bogen og studerede Guldsnirklerne paa dens Ryg, sagde hun simpelt: "Hvorfor vil Du ikke være Skuespiller?" Han rørte sig ikke, han saá kun stift paa hende, saa rødmede han. Hun gav sig til at blade i Bogen, og der blev ikke talt mere derom.
Hendes lange Haar faldt ud, og med pludselig Lyst følte hun dets bløde Strømme mellem sine Fingre et kort Minut. Saadan laa hun længe. Blikket maalte stift det tomme Rum ... Der hørtes ingen Lyd gennem Salene; kun nu og da en Dør, som aabnedes og lukkedes et Par listende Trin af Tjeneren, som ventede. Utaalmodigt havde han løftet Portièren og stod bukkende i Døren.
"Teen er serveret i den hvide Dagligstue," sagde jeg stift og gik henimod min Sovekammerdør. "Send Deres Pige bort og lad os faa den herop," sagde han. "Jeg kan godt lide dette Værelse." Men jeg var ikke saa let at berolige, jeg kaldte paa Véronique og gav hende mine Ordrer. "Den stakkels gamle Hr. Barton vilde føle sig saa ensom," sagde jeg og gik ud i Gangen.
Hvis De da ikke foretrækker straks at køre hjem til Præstegaarden? Præsten aabnede Øjnene og stirrede stift hen paa hende. Hvad syntes Deres Naade om min Prædiken, sidst De var i Kirke? spurgte han og havde øjensynlig slet ikke hørt hendes Spørgsmaal. Deres Præken? spurgte hun forbavset. Ja, den Søndag De tog Clara hjem med til Næsset? Jeg synes altid godt om Deres Prækener ...
Olivia lo: saa logerer han vel osse "ovenpaa"? -Ja, sagde Ida halv forknyt og saá paa hende: men hvad skal jeg gøre? Han har vel ikke noget andet Sted at gaa hen. Olivia lo kun. Men Ida sagde langsomt: -Men der bli'er alligevel saa meget, man maa skjule for Mo'r. Olivia sukkede lidt: -Der er da heller intet Hus i Verden, hvor man lærer at lyve saa stift.
Ja du bliver vel ved os nu en bitte Tid. Du skal fortælle os mange Ting, som har set noget. Niels saa stift frem for sig. Pludselig satte han sig haardt med Ryggen imod Væggen: Her er ellers noget paa Færde, her paa Egnen, sagde han med sænket Røst, mon du ikke skulde have spurgt noget? Mikkel saa op fra Maden og rystede paa Hovedet.
Saa tit, naar jæ har liggen her ene o grubliseret, har jæ drømt, a' vi havde bygget vort lell Hus herude, o du var bleven min Kone o hver Avten stoe ude paa Trappestenen o toe imod mig me' den mindste paa Armen. Du har da vel Raad te' o køve Huset ner ved Aaen, Frærik? Hun drejer sig raskt om paa Siden, rejser sig halvt op paa Albuen og ser ham stift ind i Øjnene. Min egen lell Fiemor.
Jæ søns, jæ skue kende hinner. Han tager selv Lygten og bøjer sig ned over hende. Ogsaa Marie ser nu til. Hun har ellers hele Tiden staaet og drejet Ansigtet bort. For saaen o se Lig lie ingen man skae i Seng. Begge de to gamle ser stift paa hinanden. Han har igen rettet sig i Vejret. Jov bastemt, de' æ hinner, Far. De' æ den samme store, krovede Næse. Ja ... jæ tror nu osse ... Hvem!
Da nu ogsaa Professor Styhr, der var kaldet til Biskop i Laaland-Falsters Stift, maatte forlade Hovedstaden, besluttede Kommissionen efter 3½ Aars Arbeide, November 1888, at bede Ministeriet om at fritage den for det den overdragne Hverv.
Dagens Ord