Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. maj 2025
Det er ikke min Mening at saare Dem, Barn, jeg siger Dem kun alt, for at vi kan tale om, hvad der er bedst at gøre." "Ja, det véd jeg," sagde jeg, og jeg trykkede igen hendes Haand, hun stikker ikke Kløerne frem som Lady Ver. "Hvor vidste han noget om Hr. Carruthers?" spurgte jeg, "eller om mig eller om nogenting?" Hun saá skamfuld ud. "Man kan aldrig sige, hvor han hører noget fra.
Lucie lo skamfuld, hun var lige ved at græde af Lykke, og hun viste ham Arrene, hun havde paa Ryggen efter Kagstrygning; de lignede gustne Siv og endte ligesom Siv i brune Blomster, hvor Piskens Knude havde kysset. . . . Atter var Axels Øjne sunkne til, uden at han vidste det, og atter flyver han, men alene.
»Jo«, svarede Peer noget skamfuld, »men vi er jo ikke altid, som vi burde være.« »Det var et sandt Ord, Peer; naar vi ikke ere fornøiede og glade, saa er det vor egen Skyld Vorherre sender os kun Godt, det er os selv, der vender det til det Onde.« Præsten gik et Par Gange i Taushed op og ned ad Gulvet, som om han vilde give Peer Tid til at tænke noget nøiere over, hvad han havde sagt.
Derfor tvang hun sig og var ham hørig, selv om hendes ufordærvede og kyske Natur atter og atter rejste sig i skamfuld Protest. Der laa i Lysningen, paa Grænsen mellem Plæne og Strand et Badehus. Døren vendte ud imod Havet, og fra en hvidmalet Flagstang over den vajede en lang, dannebrogsfarvet Vimpel. I dette Badehus næsten boede og levede Børnene, da de blev ældre, Sommerdagen lang.
-Ja ja, ja ja hils derude, hils derude, havde han endelig sagt og var bleven staaende og havde sét efter hende lige til hun var bøjet om Hjørnet.... ... De sad stadig ubevægelige paa samme Plads. Herluf lyttede efter Skuespillernes Fodtrin paa Trapperne, raadvild og skamfuld, som fornam han allerede deres Klager og Forbandelser nu, mens han ventede.
Og Fru Berg fortalte og hun snakkede til Skovrideren, der horte paa og lo og satte sig ned midt i sin Seng. -Du saetter dig paa Tine , du saetter dig paa Tine , skreg Fru Berg, helt aandelos af Latter ... og Tine rog ud af Sengen, hojrod i Hovedet og med Graaden i Halsen, og lob ud af Stuen, ned ad Trappen, ligetil Skolen, og kom ikke i Skovridergaarden tre Dage, saa skamfuld var hun.
Aarerne stod spændt og svulne paa hans Pande, hans Ansigt dirrede, hans Mund savlede, og Stemmen skælvede, saa han knap kunde faa Ordene frem. "Gaa, gaa," skreg han. Og uvilkaarlig veg Præsten tilbage. "Gaa, gaa," hylede han. Det var, som skulde han styrte om i Krampe. Da vendte Præsten sig og gik skamfuld bort.
„Ser du ikke, hvor Djævlen plager hende?“ sagde de andre. „Ja, du er nu ogsaa en ren Hedning endnu, saa lidet troende og saa uvidende.“ Jeg blev helt skamfuld derved. ..... Nu kunde den Mand, som holdt hendes ene Arm, ikke mere, og man bad mig afløse ham. Jeg greb fast om hendes Haandled, der var saa smaa og smalle, at jeg kunde fatte helt om dem.
Dagens Ord
Andre Ser