Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Thi jeg har lagt Mærke til en forunderlig Egenskab, som jeg har, og som jeg næsten troer er noget Eiendommeligt for mig, den bestaaer nemlig i, at jeg bliver forelsket i alle de unge Piger, som jeg seer. Jeg har undertiden hørt ældre Personer sige, at Grunden, hvorfor de ere forblevne ugifte, er, at de ikke have kunnet finde nogen, som passede for dem.
Og se, den pæne Mand forhærdedes i Ansigtet, blev hadsk om Munden, han saa efter, om den bevæbnede Vagt passede paa og gav Fangen i Blokken et Spark i Næse og Mund, hvorpaa han med et ondt Blik drejede sig se til Skidtet! og gik. Tyven blinkede tre-fire Gange, saa staalblankt efter ham og knuste Tænder men gav ingen Brøl af sig. Der blev en lighvid Plet paa hver Side af hans Næse.
Det langt overveiende Tal af Regentsianere vare livsfriske Ynglinge, som, om de end nok saa flittig passede deres Studier, dog fik Tid til at more sig ved Samlivet med Kameraterne og ikke lukkede sig for det Liv, der bevægede sig udenfor.
Hvor mange Sjæle han røvede, ved jeg ikke, men deres Tal var stort. Han var nede fra Angmagssalikegnen, men drog Nord paa for at handle paa Vestkysten; saa gjorde han Holdt ved Igdluluarssuit, hvor der dengang var mange Mennesker og god Fangst. Han kom sent paa Aaret, og saa passede det lige, at han overvintrede der. Vinteren igennem artede han sig vel.
Saa begyndte Præsten at tale, stærk og kraftig var hans Stemme, men dog ikke kraftig nok til at vække mig af min Dvale: den første Halvdeel af Prædikenen hørte jeg ikke et Ord af. Men nu begyndte Præsten at see stivt ned paa mig, og hvad han sagde, passede saa ganske paa mig, at jeg blev nødt til at høre efter, enten jeg vilde eller ikke.
"Hans Herlighed spiser hjemme i Aften sammen med Hans Naade." Jeg skrev et Brev til Lady Merrenden det vilde glæde mig meget at se hende om Formiddagen, paa hvilken som helst Tid der passede hende bedst. Jeg vilde slet ikke gaa ud, og jeg takkede hende. Det var meget lettere at skrive til hende end til Robert. Da jeg blev alene, kunde jeg ikke spise.
De passede sig selv og gik hver sine Veje. Frøken Anna sløsede Dagene igennem ved en Bog, som hun aldrig læste i. Og Frøken Charlotte og Frøken Frederikke sad dampende paa deres Piber og fordybede sig, hver paa sin Maade, i Tanken om Tiltrækningen mellem de menneskelige Køn ...
-Ja, en Del, fik Ida sagt. Hun hørte kun Karl og Kate, der lo, hvor de lo, ligesom langt borte. Og saa sad hun og passede paa Fadene, næsten febrilsk, som af en gammel og pludselig vaagnet Vane, Vanen fra "Ludvigsbakke".
Ja, det har da nok jeg og Anders besørget for et Par Timer siden, smilede Pompadour ondt Ingen vidste jo, naar det passede Dig at komme tilbage. Hans slog en Næve i Bordet. Nu var de endelig, hvor de skulde: Minka er min Kone ! sagde han Og naar Du jager hende af Gaarde, saa maa jeg vel ...
"Ja, jeg vil læse ved Siden af. Og noget kan jeg da allerede." "Men hvordan var det, Bøg," sagde Anna, "jeg synes, De var kommen til Jernbanen." Han trak paa Skulderen. "Det var jeg ogsaa," sagde han. "Men det passede ikke for mig. Sidde der inde paa Kontoret og saa se Togene suse forbi og forbi ud i Verden. Nej det kunde jeg ikke. Saa gik jeg en skønne Dag til gamle Møller ..." "Overlæreren?
Dagens Ord
Andre Ser