Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 23. juni 2025
"Altsaa i Overmorgen." Hr. Olsen lagde det blaa Papir i Mappen. "Farvel, Hr. Høg." William nikkede blot. Han mærkede ikke, hvordan han kom ned ad Trappen, ud paa Gaden intet. Han var lamslaaet af Angsten. "Iovermorgen." Han hørte Hr. Olsens Stemme: "Det er en lang Tid." Om saa lang Tid vilde Verden faa at vide, at William Høg var en Forbryder.
Han havde set Sandheden under Øjnene, syntes han, han havde løftet sin Fremtid som en Byrde, og nu kunde der ikke staa meget mer tilbage ... Han havde faaet Byrden op paa Skulderen og var paa Marsch det værste var gjort. Professoren var i Udlandet, det stod skrevet paa et Blad Papir, der var klæbet paa Døren. William blev lidt bleg, men han syntes ikke, det undrede ham.
Hun gik tilbage i Værelset og knælede ned ved den lille Haandkuffert, som stod aaben midt paa Gulvet. Af en Mappe tog hun et Brev frem og rakte mig. Det var skrevet paa meget elegant Papir og indeholdt kun nogle ubetydelige Linier som Indledning til et Digt af Heine, hvilket jeg ikke kjendte. Det lød saaledes:
William saá atter over, stadig mødte han det samme Blik fra Olsen. "Pengene er sikre nok," sagde han, han sad og kælede for det blaa Papir med den flade Haand. Williams Hoved faldt et Øjeblik ned paa hans Bryst, saa løftede han det, og med et pludseligt Udbrud sagde han heftigt: "Nej, De kan ikke. De kan ikke gøre det." "Præsentere papiret?" "Nej, De kan ikke," gentog han. "Hvorfor?"
Hun begyndte at klæde sig paa saa hurtig hun kunde, mens der var noget over hendes Bevægelser som over en Skolepige, der er ifærd med at gøre en gal Streg: Aa, der var nok at gøre ... der var meget at gøre.... Hun trak Chiffonière-Skufferne ud og hun tog Damaskes-Dugen frem og de gamle Kopper, og Sølvkaffekanden, der var omviklet med Papir, tog hun ud af Midterrummet.
Det temmelig stive Papir var krammet, uden at være lagt i egentlige Folder, buklet og krummet paa en underlig Maade. Du har vel pakket ind i det, bemærkede jeg bittert og holdt det hen imod hende. Hun svarede ikke, men smilede med et ganske sælsomt Smil, der klædte hende fortryllende, og som, samtidig med at det irriterede mig, gjorde mig dødelig forelsket.
Medarbejderne lod klogelig Redaktionssekretæren sunde sig lidt over sin Ordensliste efter Fru Gravesens Afgang. Da Fruen var vel afsted, bad Berg om Papir; han vilde sidde her og skrive, han gad ikke gaa ind til sig selv. Han fik Papiret og satte sig hen i en Krog, men han fik ingenting skrevet.
"Jeg vil med Fornøjelse deponere 10,000 Pund, for at sikre mig Deres Medvirken; jeg havde ingen Idé om, at det var Penge, De tænkte paa. Undskyld mig et Øjeblik." Han rejste sig og gik hen til et Bord i den anden Ende af Værelset. Saa satte han sig ned og skrev i et Par Minutter, vendte tilbage og rakte mig et Stykke Papir, som jeg saá var en Anvisning paa 10,000 Pund.
Saasnart man har sat sig, indfinder de sig strax og lægger deres lille sammenfoldede Papir paa Ens Bord.
Børnene kom ud af Sengen, men der var stukket Papir i Nøglehullet. Inde i Dagligstuen laa Moderen paa Gulvet det fortalte Pigerne ned foran Kasserne. Hele Gulvtæppet flød med Pakker og med Halm og med Sager. Og Moderen raabte: -Nej, nej, det er til Nina.... -Se dog, se dog, her er til William... . Og videre søgte hun, i Halm og i Papirer. Der var ikke det Sted, hvor det ikke flød.
Dagens Ord
Andre Ser